Artikel top billede

Leder: Digital revolution nu!

Computerworld mener: Landets førende politikere og dansk erhvervslivs topfolk må gå forrest og udnytte de digitale muligheder til at sætte en ny dagsorden for fremtidens Danmark.

Alene mandag kunne medierne i hele verden gøre 'tabstallet' op til over 50.000 fyringer, inden Wall Street var gået til frokost. Og zoomes der ind på it-branchen, så har de store it-firmaer fyret 70.000 ansatte siden nytår.

Mange har før været med på en nedtur, hvor underlaget var lumskt og risikoen for at styrte stor. Men den aktuelle nedtur foregår i en tyk tåge, der får alles vurderinger og gæt om den nærmeste fremtid til at være lige gode. Og på en normal nedtur plejer verdens rige lande at bevæge sig nedad i forskellige tempi i stedet for én gruppe som denne gang.

Både IDC's nordeuropæiske direktør, Per Andersen, og formanden for IT-Branchen, Lars Monrad-Gylling, forventer, at den danske it-branches 100.000 ansatte nu kommer til at mærke krisen i form af fyringer, selvom de faglige organisationer endnu ikke har sporet nogen uro.

Microsofts fyringer i Vedbæk og Texas Instruments' lukning af aktiviteter i Aalborg bekræfter den forventning.

"It-branchen står over for en brat opvågning i 2009," siger Per Andersen. IDC vurderer, at væksten i branchen vil være på et rundt nul i 2009, hvilket vil føre til en samlet reduktion af medarbejderskaren på mellem 2.000 og 3.000 mand - altså et fald på mellem to og tre procent.
Det er en alvorlig situation lige nu - også for it-branchen.

Kan det så bedst betale sig at sætte sig ned i tågen og vente på, så den letter, så man kan orientere sig fuldstændigt i landskabet? Næppe - for som sagt ved ingen, hvor længe tågen vil blive hængende, og om den vil blive værre.

Vi skal derimod udnytte de midler, vi nu har til rådighed, til det yderste for at bevæge os sikkert gennem bunden af lavkonjunkturen og videre mod nye tinder. Og set fra et dansk synspunkt, så er digitaliseringen et fantastisk udgangspunkt. Men ikke bare digitalisering som i automatisering og effektivisering af den offentlige og private sektor.

Politikerne bør tage teten

Nej, digitaliseringen skal være fundamentet under en vækstplan, der omfatter forskning, udvikling og produktion i de kerne­erhverv, der driver dansk erhvervsliv - som for eksempel landbrug, medicinalindustri, byggeprodukter, energiløsninger, it og meget andet. Bioteknologi, nanoteknologi, informationsteknologi og energiteknologi.

Det hele smelter sammen med den digitale struktur som fundament.

Erhvervslivet er ifølge Gartner-analytikeren Mark McDonald klar til at løfte:

"De store virksomheder forventer, at it bidrager med resultater i en usikker økonomi. De store virksomheder anerkender alvoren i den økonomiske krise, men lader sig ikke lamme af den. Lederne har tiltro til, at de kan bruge it til at opnå resultater."

Midt i krisens tågedal er der altså mulighed for en ambitiøs og fræk digital satsning, der udnytter Danmarks fantastiske it-infrastruktur og teknologianvendelse til at sparke forskning, udvikling og produktion i vores kerneerhverv op i en ny klasse, der kan bringe os nådigt forbi lavkonjunkturens bund og videre op på den anden side.

Men hvem skal tage fat her? Når landets toppolitikere er færdige med at dele penge ud til bankerne, så burde finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) og erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) tage teten.

Men som man kan lære af it-klyngen i Århus, gør politikerne det ikke alene. Dansk Industris direktør, Hans Skov Christensen, og andre af dansk erhvervslivs topfolk må gå forrest og udnytte de digitale muligheder til at sætte en ny dagsorden for fremtidens Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere