Artikel top billede

Kaos i RTX Telecom: Derfor gik bestyrelsen

Uenighed om en incitamentsordning var grunden til bestyrelseskaos i RTF Telecom, fortæller konstitueret bestyrelsesformand Jens Hansen.

Det var angiveligt uenighed om en incitamentsaftale til direktionen, der var skyld i fredagens dramatiske bestyrelsesnedsmeltning i det nordjyske teleselskab RTX Telecom. Det fremgår i hvert fald af den meddelelse, RTX har sendt til fondsbørsen.

Den nye midlertidige formand for bestyrelsen, Jens Hansen, bekræfter også overfor Computerworld, at denne strid var det, der endte med at splitte bestyrelsen.

"Det var omkring incitamentsordningen, som vi ikke rigtigt blev enige om," siger han uden at uddybe nærmere.

Bestyrelsesformanden kan godt se, at det kan virke dramatisk, når man betragter situationen udefra.

"Det er lidt usædvanligt. Det må man jo nok sige, og jeg kan da godt forstå, at folk tænker: 'hvad sker der nu?'. Det er ikke unaturligt," erkender han.

"Det håber jeg, der falder ro over nu. Det, der er vigtigt for os at understrege er, at det ikke har noget at gøre med driften," siger han.

Bestyrelsesformand: Det betyder ikke noget
Jens Hansen mener da heller ikke, at firmaet er blevet mere skrøbeligt efter uroen i bestyrelsen.

"Umiddelbart mener jeg ikke, det giver nogen ændring. Vi skal have fundet en ny bestyrelse, og håber at det kan bidrage til at bringe firmaet fremad," siger han.

RTX Telecom har ellers ikke haft det let og leverede i december et mere i en række af negative regnskaber.

Der er ikke grund til at tro, at det her skubber RTX Telecom udover kanten?

"Ikke det her isoleret. Det kan jeg ikke forestille mig. Det mener jeg ikke har nogen påvirkning," siger han.

Heller ikke kombineret med det dårlige regnskab?

"De røde regnskabstal er vi selvfølgelig ikke stolte af, og det skal vi have lavet om på. Men jeg synes ikke, at den her enkelte hændelse gør hverken fra eller til på det punkt," siger han.

Jens Hansen forventer at genopstille til bestyrelsen, men han mener ikke, at det ligger i kortene, at han fortsætter som formand, når der har været generalforsamling senere på måneden.

"Jeg er ikke bestyrelsesformand efter 28. januar," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere