Artikel top billede

Pc-producenten Zitech er gået konkurs

I september lukkede it-kæden Zitech to af sine fem butikker, og nu er virksomheden gået konkurs.

Den danske it-producent Zitech, der i mange år var blandt de 10 største pc-mærker i Danmark, er gået konkurs.

Ifølge crn.dk var det et momskrav på 2,6 millioner kroner fra Skat, der knækkede nakken på den danske producent.

Formelt er Zitechs moderselskab anpartsselskabet Remedan, der rammes af konkursen. Som kurator er udnævnt advokaten Jørgen B. Elmer, og det bliver ham, som skal tage stilling til, om de resterende Zitech-butikker overlever.

Efter lukningen af butikkerne i Næstved og Fields i Ørestaden har kæden butikker tilbage i Frederiksberg, Lyngby og i Allerød, hvor hovedkvarteret samtidig har til huse.

Tilbagegang

Zitech blev etableret i 1990 og ejes i dag af René Nortung og Mette Wulff. Ud over at producere computere sælger Zitech også løsdele og andet it-grej i kædens butikker.

I det seneste regnskab, der er fra 2006/07, omsatte Zitech for godt en halv milliard kroner, mens resultatet før skat endte på minus 3,4 millioner kroner.

Tilbage i halvfemserne havde Zitech otte butikker på Sjælland og Fyn inklusiv en jysk variant i Aalborg.

Antallet af medarbejdere faldt fra 137 i regnskabsåret 2005/06 til 98 i 2006/07. Såvel egenkapital som aktiver er også faldet markant de sidste par år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel