Artikel top billede

Dansk Firefox-browser går efter Symbian-platformen

Udviklerne bag Mozillas mobile version af Firefox, Fennec, der bliver styret fra Danmark, satser på at kunne erobre verdens mest udbredte mobil-operativsystem, Symbian.

Symbian er en alt for populær platform til at man kan ignorere den, når man udvikler en mobil browser.

Sådan lyder erkendelsen hos danske Christian Sejersen, der er ansvarlig for udviklingen af Mozillas mobile Firefox-browser, der går under navnet Fennec.

Indtil videre har Mozilla-udviklerne bag det globale Fennec-projekt mest fokuseret Linux- og Windows Mobile-mobiler, men det skal der nu laves om på.

"For at Mozilla kan være relevant på smartphone-området er vi nødt til at være til stede på Symbian-platformen. Vi har arbejdet sammen med Symbian for at forstå og estimere omfanget af projektet, og Symbian bakker indtil videre op om dette med udviklere, der skal arbejde på projektet," skriver Christian Sejersen på sin blog.

Han henviser til tal fra Gartner, der viser, at der i tredje kvartal 2008 var Symbian på 49,8 procent af de solgte smartphones, mens Windows Mobile stod for 11,1 procent og Linux for 7,2.

Dermed slår Mozilla plajterne sammen med en anden open source-spiller. Nokia er i øjeblikket i fuld sving med at afslutte sit køb af Symbian Limited, selskabet bag det populære operativsystem, og danne Symbian Foundation - en åben softwareplatform.

Hård konkurrence blandt mobile browsere

Da Computerworld i oktober interviewede Christian Sejersen, fortalte han, at Firefox Mobile bygger på motoren fra Firefox, men der bliver dog foretaget optimeringer i forhold til mobilenetværk, grafik og opløsning.

"Ved at bygge på Firefox-skelettet kan man bruge den mobile udgave til alle de samme sider, som pc-udgaven giver adgang til. Det betyder desuden, at sikkerhedsniveauet er det samme og så understøttes alle de tillægsprogrammer, man kender fra Firefox," fortalte Christian Sejersen.

Der er i de senere år kommet markant mere konkurrence blandt de mobile browsere. Blandt andet har Opera haft stor succes med sin Mini-browser, og på de lidt mere avancerede telefoner har specielt Apples Safari-browser skilt sig ud via iPhonen.

Trods Microsofts førerposition på pc-browsermarkedet har selskabet ikke den samme status inden for browsere til mobiltelefoner, smartphones og PDA'er. For nylig meddelte selskabet dog, at Internet Explorer Mobile 6 skal ændre den situation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren