Artikel top billede

Mozilla dumper anti-phishing i Firefox

Mozilla fjerner phishing-filtret i Firefox 2.0 på anbefaling fra Google. Teknologien er ikke tidssvarende, lyder det fra søgegiganten.

Google har bedt Mozilla-folket om at fjerne phishing-beskyttelsen i den kommende opdatering af Firefox-browseren.

Funktionen fjernes i den opdatering af browseren, der er planlagt til at komme 16. december.

"Når Mozilla ruller Firefox 2.0.0.19 ud, vil den ikke indeholde den phishing-beskyttelse, der ellers har været en fast bestanddel af browseren siden 2006," skriver Mike Beltzner, direktør for Firefox, i en e-mail til Computerworlds amerikanske søsterudgivelse.

"I den nuværende udgave af Firefox er funktionen tilsluttet og fungerende, men i næste udgivelse er funktionen strøget," lyder det fra Mozilla-manden.

Google har bedt om ændringen

Phishing Protection-funktionen i Firefox advarer brugeren, når denne besøger en webside, der er mistænkt for at dække over en uhæderlig webside, hvorfra der foregår svindelnumre.

Listen over blokerede sider genereres af Google, og det er da også søgegiganten, der har haft en finger med i spillet om lukningen af funktionen.

Mike Beltzner skriver nemlig, at Google har bedt Mozilla om at stryge funktionen i Firefox, fordi browseren anvender en forældet protokol.

"Phishing Protection-funktionen i Firefox bygger på den første version af SafeBrowsing-protokollen," lyder det fra Mike Beltzner, der fortsætter med at fortælle, at Google og Mozilla har udviklet SafeBrowsing til en mere tidssvarende version 2.2.

Den nye teknologi, der beskytter mod både phishing og malware, anvendes i Firefox 3.0, der blev præsenteret i juni.

"Da Firefox 2.0 er ved at blive aflivet, har Google anmodet os om at fjerne funktionen fordi firmaet ikke længere vil understøtte forespørgsler på SafeBrowsing v1-portokollen," skriver Mike Beltzner til Computerworld.

Han lover dog, at brugerne af Firefox 2.0 vil blive informeret om lukningen. Brugere der vil holde fast i version 2.0 kan i stedet installerer FirePhish, der kan findes på Mozillas add-on-side.

Firefox 3.0 vil bibeholde beskyttelsen mod phishing og malware.

Firefox 2.0 på vej ud

Hvis alt går efter planen, bliver den sidste opdatering af Firefox 2.0.0.19.

Herefter vil arbejdet blive fokuseret på Firefox 3.0, der blev afsløret i midten af juni, kort tid efter at Mozilla havde meddelt, at man ville stoppe med at patche Firefox 2.0 sidst på året.

"På nuværende tidspunkt bruger to tredjedele af vores brugere Firefox 3, og mere end 50 procent tog imod det første tilbud om opgradering i slutningen af august," skriver Mike Beltzner på Mozillas hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.