I dag er det præcis 60 år siden, at FN's generalforsamling vedtog 'Den Verdensomspændende Menneskerettigheds-erklæring'.
Siden vedtagelsen i 1948 har verden set kolossale teknologiske fremskridt, der kan være med til at give undertrykte mennesker en ny stemme.
Men verdens diktaturstater har også taget højteknologien til sig og bruger den aktivt til at stramme grebet om magten.
Det mest kendte og spektakulære eksempel finder vi i Kina, der i øvrigt var blandt de 48 lande, som i 1948 stemte for erklæringen. Men siden årtusindeskiftet har Kina iværksat en total overvågning af landets befolkning.
En overvågning, der rækker langt videre end den meget omtalte kinesiske censur af internettet.
Her kommer fortællingen om Kinas overvågningssytem - politistaten 2.0.
Det startede med en massakre
Historien om den kinesiske overvågning tager sin begyndelse 4. juni 1989. Den dag ruller striber af tanks ind på Den Himmelske Freds Plads i Beijing og knuser brutalt et halvanden måned langt studenteroprør.
Hundredvis af demonstranter mister livet denne dag, og episoden tiltrækker massiv international opmærksomhed.
I årene op til massakren på Den Himmelske Freds Plads har det kinesiske styre langsomt løsnet sit greb om medierne, men i tiden efter den 4. juni 1989 analyserer de kinesiske ledere situationen. Konklusionen bliver, at Kina i fremtiden vil kvæle ulmende oprør, før de ender som breaking news på CNN.
Herefter begynder et gigantisk og højteknologisk overvågningsprojekt, der døbes Det Gyldne Skjold, langsomt at tage form.
Mette Thunø, der er prodekan på det humanistiske fakultet på Københavns Universitet og ekspert i kinesiske samfundsforhold, er ikke i tvivl om, at hændelsen på Den Himmelske Freds Plads spiller en central rolle i fortællingen om Kinas Gyldne Skjold.
"I årene op til demonstrationerne på Den Himmelsk Fred Plads var mediedebatterne meget mere åbenmundede end tidligere. Der var plads til en lang række forskellige synspunkter. Men i perioden efter 1989 indser Kinas Kommunistiske Parti, at magten kun kan bevares med et fast greb om medierne og den offentlige debat," siger Mette Thunø.
Hun fortæller, at det er en tendens, som er særlig synlig under den nuværende præsident Hu Jintao, der især har blik for internettets indflydelse på den offentlige debat.
Det Gyldne Skjold
Det er nemlig efter Jintaos tiltræden i 2002, at Det Gyldne Skjold for alvor får momentum og udvikler sig med næsten samme hast som den kinesiske tigerøkonomi. Det Gyldne Skjold skal ikke blot censurere og overvåge internettet. Den kinesiske regering vil også kigge borgerne over skulderen, når de taler i telefon eller færdes på offentlige pladser.
I dag er projektet sandsynligvis verdens største overvågningsnetværk, fortæller den britiske forsker Greg Walton til Computerworld.
"Intern stabilitet betyder alt for de kinesiske ledere. Og det er den drivende kraft bag Det Gyldne Skjold," siger Greg Walton, der er forsker på Centre for International Studies på University of Toronto i Canada og gennem en lang årrække har forsket i Kinas brug af overvågningsteknologi
I Kina bliver overvågningen ligesom i de fleste vestlige lande brugt til kriminalitetsbekæmpelse, men opfattelsen af, hvad der er kriminelt i Kina stemmer ikke altid overens med den opfattelse, vi har i vores del af verden.
"Som vi ved, er menneskerettighedssituationen væsentlig anderledes i Kina end i den vestlige verden. Der er ingen tvivl om, at Det Gyldne Skjold også bliver brugt til at slå ned mod tibetanere, fagforeninger, religiøse grupperinger som Falun Gong og andre systemkritikere," siger Greg Walton.
Den kinesiske mur 2.0
Det Gyldne Skjold er også blevet døbt Den Kinesiske Internetmur eller The Great Firewall of China, fordi overvågningsprojektets mest kendte og synlige konsekvens er, at det sætter en mur op mellem de kinesiske internetbrugere og hjemmesider, som de kinesiske myndigheder mener, er samfundsskadelige.
I en artikel i New York Times Magazine fortæller den amerikanske teknologijournalist Clive Thompson, at de kinesiske internetbrugere får leveret deres internetadgang gennem tre store fiberkabler, som forbinder Kina med resten af verden.
På kanten af det kinesiske net - netop der, hvor de kinesiske browsere møder resten af verden - er en række routere placeret som Det Kommunistiske Partis forlængede internetpegefingre.
Når routerne registrerer, at en internetbruger i Kina efterspørger en hjemmeside, der er blacklistet af myndigheder, vil brugerne med det samme blive mødt af en fejlmeddelelse.
Er siden derimod ikke blacklistet, skal datastrømmen passere et filter, der straks afviser at hente siden, hvis den indeholder blacklistede ord, der eksempelvis relaterer sig til Falun Gong eller massakren på Den Himmelske Freds Plads.
Derfor måtte de mange tilrejsende journalister under sommerens OL i Beijing sande, at deres browser blot spyttede en fejlmeddelelse i hovedet på dem, når de forsøgte at besøge eksempelvis BBC's, Human Right Watchs og Amnesty Internationals hjemmesider.
Altomfattende overvågning
Den kinesiske præsident Hu Jintao måtte dog bøje sig efter pres fra verdensoffentligheden og love journalisterne øjeblikkelig adgang til blokerede hjemmesider.
Ofte behøver myndighederne dog ikke censurere sider inden for de kinesiske grænser, fordi der ifølge Mette Thunø hersker en omfattende selvcensur blandt de kinesiske internetbrugere.
"Kineserne ved nøjagtig, hvor grænserne går for, hvad de må skrive. Derfor er det kinesiske internet præget af en omfattende selvcensur. Det kan være svært at se med det blotte øje, men når du læser nærmere er det tydeligt, at der er masser af diskussioner, der ikke bliver taget direkte på nettet, og følsomme emner bliver omskrevet," siger Mette Thunø.
Selvcensuren er nødvendig, fordi der kan vanke en hård straf til internetbrugere, som 'spolerer den sociale orden'.
Det oplevede den kinesiske skolelærer Liu Shaokun. Han blev dømt til et års genopdragelse i en arbejdslejr, fordi han efter forårets jordskælv i Kina lagde billeder af kollapsede skolebygninger på nettet og beskyldte myndighederne for byggesjusk.
Samkøring af oplysninger
Men systemet er langt mere end et omfattende censursystem. Det bekræfter Dmitri Vitaliev, menneskerettighedsaktivist og forfatter til en række bøger om it-sikkerhed, i en kronik på den britiske avis The Guardians hjemmeside tidligere på året.
Systemet kan bedst beskrives som en sammensmeltning af en lang række teknologier. Og ifølge Dmitri Vitaliev er Det Gyldne Skjold et tæt samarbejde mellem syv kinesiske ministerier, der ikke bare overvåger og censurerer det kinesiske internet, men også holder øje med befolkningen gennem telefon- og videoovervågning og med stemme og ansigtsgenkendelse.
Hele indsatsen kobles med en omfattende samkøring af oplysninger om befolkningen i et stort antal statslige databaser.
Denne slags næsten altomfattende efterretningssystem bliver tit, med et begreb hentet fra den militære verden, benævnt C4I - Command, Control, Communications, Computers, and Intelligence. Og de mange oplysninger er et effektivt værktøj i hænderne på det kinesiske politi.
Under en høring i den amerikanske kongres i april 2006, fortæller Ethan Gutman, der er tidligere amerikansk forretningsdrivende i Kina og forfatter til en bog om amerikanske firmaers samhandel med Kina, 'Loosing the New China', hvordan en navngiven udvikler hos den amerikanske netværksproducent Cisco i Kina, har fortalt ham, at en del af myndighedernes overvågning bygger på et såkaldt "policenet" udviklet af Cisco.
Hightech id-kort
Systemet giver ifølge Ethan Gutmans vidneudsagn i kongressen kinesiske politifolk et bemærkelsesværdigt indblik i livet hos de personer, som bliver stoppet i de ellers kaotiske og hektiske kinesiske storbyer.
"Politimænd eller agenter kan stoppe enhver borger på gaden og ved blot at scanne et id-kort få direkte adgang til personens danwei (data om personens arbejdspladser), oplysninger om politiske aktivitet, familieoplysninger, fingeraftryk og billeder. Agenten kan også få adgang til personens internethistorie gennem de sidste 60 dage og læse hans mail," fortæller Ethan Gutman.
Kinesiske borgere har i forvejen pligt til at bære id-kort, der er udstyret med computerchips, som indeholder helt basale informationer om navn og fødselsdato.
Men ifølge en artikel fra New York Times i august 2007 er de første af den type hightech id-kort, som Ethan Gutman omtaler, først blevet udstedt til borgere i den kinesiske havneby Shenzhen i efteråret 2007. Shenzhen, der ligger få kilometer nord for Hongkong, er i forvejen kendt, som spydspidsen i den kinesiske overvågningsindsats.
Efter planen kan byens cirka ni millioner indbyggere kalde sig verdens mest overvågede borgere om tre år, hvor der ventes at ville være installeret mere end to millioner overvågningskameraer i byen.
Trådene samles
Men videokameraernes udbredelse begrænser sig ikke blot til Shenzhen. Kina vil i løbet af få år være det land i verden med flest installerede kameraer, og så sent som i foråret, hvor den tibetanske hovedby Lhasa blev hærget af voldelige demonstrationer, kom kameraerne i anvendelse.
Den amerikanske forfatter Naomi Klein skrev i efteråret en artikel i det amerikanske magasin Rolling Stone, hvor hun fortæller, at demonstrationerne i Lhasa blev optaget af overvågningskameraer og efterfølgende blev billeder af de 21 mest efterlyste demonstranter spredt til alle de mest populære nyhedsmedier i Kina.
Efter demonstrationerne i Lhasa brød ud, lukkede myndighederne for internetadgangen i store dele af Tibet, lokale oplevede ikke at kunne foretage opkald på deres mobiltelefoner, og ifølge Naomi Klein sendte det lokale politi sms-beskeder ud til mobiltelefoner i Lhasa-området med en opfordring om:
"Kraftigt at bekæmpe enhver anstiftelse eller spredning af rygter, der kan skræmme, skabe social uro eller føre til kriminelle handlinger, som kan skade samfundets stabilitet."
Hvordan samles trådene?
Men spørgsmålet er, hvordan de mange tråde i det gigantiske overvågningsnetværk samles?
Et avanceret og omfattende efterretningssystem udgør centralnervesystemet i den kinesiske overvågning.
Ifølge Greg Walton er det sandsynligvis et produkt, der minder om en overvågningsplatform, som netværksproducenten Nokia Siemens Networks leverer. Produktet hedder Siemens Intelligence Platform, men overfor Computerworld har Nokia Siemens Networks internationale pressechef Ben Roome tidligere afvist, at virksomheden har solgt systemet til Kina.
Ikke ulig Det Gyldne Skjold kan Nokia Siemens-produktet integrere en lang række efterretninger, som eksempelvis oplysninger om telefonopkald, e-mails, internet-aktivitet, banktransaktioner, kriminalregister og DNA-oplysninger, under én hat. Det fremgår af en præsentations fra Siemens, som Computeworld har læst.
I præsentationen, der åbenlyst henvender sig til efterretningstjenester og andre myndigheder, introducerer Siemens selv løsningen med spørgsmålet:
"Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor den person, der hver måned på den samme dato flyver ind til sit firmas hovedkvarter i dit land, også gør det, når datoen nogle gange falder i weekend?"
Det er et spørgsmål som Siemens Intelligence Platform kan levere svaret på. Ifølge Siemens tilbyder den avancerede efterretningsplatform en funktion, som den tyske virksomhed kalder for 'topic spotting'.
Det betyder, at systemet kan trænes til at genkende ord, der ofte bliver brugt i sammenhæng med specifikke emner, som eksempelvis terrorisme, våbenhandel eller narkosmugling. Når ordene bliver anvendt i en internetkommunikation eller i en telefonsamtale hos personer under overvågning, bliver myndighederne varslet.
Efterretningssystemet fra Nokia Siemens kan også advare myndighederne, hvis personer under mistanke optræder unormalt.
Eksempelvis ved at hæve unormalt mange penge på sit kreditkort, har unormal rejseaktivitet eller foretager bemærkelsesværdige telefonopkald.
