X-Y-positionsindikator til et fremvisningssystem.
Sådan lød beskrivelsen i patentet for verdens første computermus, der blev præsenteret for verden 9. december 1968.
Det var amerikaneren Douglas Engelbart, som efter flere års udviklingarbejde, havde bygget sit pegeredskab i en nydelig lille trækasse med to hjul af metal og en ledning.
Dimsen skulle bruges til at styre et grafisk brugerinterface på en computer, en tidlig udgave af Windows, som Engelbart også havde udviklet.
Hans Windows-version kunne det ikke betale sig at patentere, mens patentet på musen, som den hurtigt blev døbt på grund af dens ledninghale, blev patenteret i 1970.
Det fik Douglas Engelbart imidlertid ikke den store fornøjelse af, for hans patent var for længst udløbet, da computermusen gik sin sejrsgang over hele verden, som pegeredskab til 1980'ernes pc'er og Apple's Mac, der kom i 1984.
I 1972 udviklede Engelbarts kollega, Bill English, der arbejdede på Xerox, den kuglestyrede mus. Den mus blev sendt ud i verden i 1981 sammen med virksomhedens Xerox Star, der var den første kommercielle computer med grafisk brugergrænseflade og ikoner.
Logitech, der er storproducent af den håndbetjente albue-lammer, har siden 1981 solgt flere end en milliard mus.
Federe, men 40 og færdig
Der er ingen tvivl om, at computermusene med årene er blevet designmæssigt og ergonomisk federe end de første udgaver.
Men princippet med at pege på ting på en skærm med en dims er altså 40 år gammelt. Det må da også være færdigt?
Hvor længe skal vi sidde med vores musearme og betjene dette bedagede pegeredskab?
"Forhåbentlig ikke særlig meget længere," siger Mads Thimmer, som er chef for Innovation Lab i Århus.
"I løbet af i år har vi set mange brugbare alternativer til musen, først og fremmest multi-touch. Alle koncept-mobiltelefoner har en multi-touchfunktionalitet. Intet tastatur, ingen mus. Jeg tror, vi vil se de første multi-touch-pc'er i handlen i løbet af 2009. Det skal nok blive et hit, med den helt rigtige imponator-effekt."
Haptic og følsomme hænder
Musen med en snor i enden og adskilt fra computerinterfacet, er i forvejen ved at dø sammen med skrivebordscomputeren, ligesom tastaturet er, mener Mads Thimmer.
"I stedet dedikerer man et område på skærmen til tastaturet. Man har allerede udviklet teknologien, der får det til at føles, som om du trykker på en tast, når du trykker på skærmen. Der sidder mikromotorer i skærmen, der aktiveres ligesom lys og farver," fortæller han.
Lige så interessant, er haptic, der er en teknologi, hvor brugerinterfacet foregår via tryk eller bevægelse. Her bruger man hænderne som direkte input.
"Vi er på vej ind i 3D-internetuniverset med især spiller-generationen som frontløbere, hvor håndbevægelserne tolkes ind i systemet. De første arbejdspladser er ved at tage det i brug til fremstilling af prototyper, hvor du kan mærke modellerne virtuelt."
Skal man så iføre sig et par specielle handsker hver gang, man skal arbejde med computeren?
Ikke nødvendigvis, forklarer Mads Thimmer. Der findes allerede løsninger, der genkender fagter. Her dannes et 3D infrarødt målefelt, som afkoder hændernes bevægelser.
"Og alle er jo klar over, at man skal kaste handsken på et tidspunkt," spøger han.
Skærm på frontallappen
Og der er flere muligheder for at styre computeren - for eksempel med stemmen. Eller styring med hjernevindingerne, simpelthen.
Her har Emotiv Systems udviklet en hjelm med et interface til et computerspil, hvor det er dine egne tanker, der afgør, hvordan det skal gå med helten i spillet.
"Spørgsmålet er, om det det sikkert nok at koble en skærm direkte på frontallappen og så fantasere frit foran alle hjemme i stuen," spekulerer Mads Thimmer.