Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

KL beholder KMD-ejendomme for en milliard

Kommunerne beholder KMD-ejendomme for mere end en milliard kroner efter salget af den store it-virksomhed. Ikke tid til at sælge ejendomme, siger kommunernes formand Erik Fabrin.

Salget af KMD har været under opsejling længe, og nu indkasserer kommunerne omkring to milliarder kroner, men de har stadig over en milliard kroner stående i mursten, som de beholder.

KL, som er kommunernes organisation, fik besked på at sælge KMD af Folketinget i 2006. KL's formand, borgmester i Rudersdal Kommune Erik Fabrin (V), er godt tilfreds med salget.

"Vi har undersøgt markedet og inviteret en stribe virksomheder til at se nærmere på KMD, og ud af den proces er der kommet forskellige bud," siger Erik Fabrin, der mener, at valget af EQT og ATP giver perspektiver for kommunernes gamle it-selskab.

"De gav det bedste bud. Ud over prisen er det en køber, som vil videreudvikle selskabet på en måde, der også vil være til fordel for kommunerne," siger Erik Fabrin og forklarer:

"Salget vil kunne føre til øget konkurrence på det kommunale it-marked, og derfor er det vores forventning, at vi efter salget kan komme til at stå med en både bedre og bredere leverandørkreds."

EQT bliver hovedaktionær med 85 procent af aktierne i KMD, og ATP får altså 15 procent af aktierne.

Salget omfatter ikke KMD's ejendomme i Ballerup, Aalborg og Odense. Ejendomme som har en værdi af over en milliard kroner. Erik Fabrin forklarer, at det simpelthen ikke var tidspunktet at sælge ejendommene.

"For det første spekulerer hverken it-virksomheder eller kapitalfonde i mursten, de spekulerer i udvikling. Derudover er vi midt i en finanskrise, hvor ejendomsmarkedet er ramt," siger KL-formanden.

"Frem for at gøre fantastiske ejendomme til en belastning så beholder vi dem og sælger, når tidspunktet er rigtigt," fortæller Erik Fabrin.

Beroliger medarbejdere

KL-formanden mener også, at medarbejderne i KMD kan være rolige.

"Det er aktier, der handles, og i udgangspunktet bliver de slet ikke berørt. De har akkurat den samme situation i det nye selskab som de har i dag. Det er vigtigt at understrege, at køberen interesserer sig for KMD's arbejdsområde. Og de har en trackrecord, der klart dokumenterer, at de udvikler deres virksomheder," siger Erik Fabrin.

"Naturligvis rynker medarbejderne altid brynene, når de hører, de får ny ejer. Men vi har haft medarbejderene informeret i hele processen, og jeg mener ikke, at der er nogen grund til at være bekymrede," siger KL-formanden.

KMD's fællestillidsmand Erik Lykke Hansen er da også godt tilfreds med køberen. Han lægger især vægt på at kapitalfonden EQT's andre virksomheder har øget antallet af medarbejdere, efter de er blevet overtaget af fonden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren