Artikel top billede

Offentlige instanser er mest flittige til at virtualisere

Offentlige virksomheder er mest flittige, når det kommer til virtualisere serverne. Det er dog ikke altid, at det bliver gjort på den mest effektive måde.

Virtualiserings-teknologien med at adskille servere fra den fysiske hardware og køre flere virtuelle maskiner på én fysisk server vinder indpas i danske virksomheder af alle størrelser.

En ny undersøgelse fra analysehuset IDC viser, at det især er offentlige virksomheder, der har taget virtualisering til sig.

Undersøgelsen er udført med svar fra 600 it-beslutningstagere - heraf 200 danske, der på ingen måder skiller sig ud fra de nordiske broderlande.

Ifølge IDC-undersøgelsen har godt 35 procent af offentlige danske virksomheder implementeret virtualisering, og yderligere 30 procent har pilotprojekter med virtuelle maskiner kørende. 20 procent af de offentlige selskaber overvejer teknologien, mens 15 procent affærdiger virtualisering på nuværende tidspunkt.

"Offentlige virksomheder er generelt langt fremme med hensyn til at benytte nye teknologier herunder virtualisering. Om de så benytter virtualisering optimalt, kan man jo altid diskutere," forklarer research manager Anders Elbak fra IDC.

Han peger på, at nye teknologier i det offentlige ofte bliver implementeret af politiske årsager.

"Hvis en offentlig virksomhed implementerer virtualisering, kan den dække sig under, at den har taget de absolut nyeste teknologier i brug og på den måde føler sig fremtidssikret. Men fremtidssikringen er jo ikke sikker, hvis teknologien ikke bliver brugt ordentligt," uddyber Anders Elbak.

Lær af hinanden

De private virksomheder følger dog godt efter med hensyn til at implementere virtualisering.

Og Anders Elbak mener, at det offentlige kan lære meget af de private virksomheder i brugen af virtualisering.

"Jeg tror den offentlige sektor kunne kigge over skulderen på det private erhvervsliv for at se, hvordan man kan optimere sin teknologibrug. Det kunne være på områder som omkostningsbesparelser, return of investment og total cost of ownership," lyder rådet fra Anders Elbak.

Spirende teknologi

Og der kan være noget om gensidig læring, fordi virtualiseringteknologien er trods den profeterede storhedstid trods alt stadig en ny teknologi.

It-beslutningstagerne har nemlig tilkendegivet over for IDC, at de endnu ikke har flerårige erfaring med virtualisering.

Over 50 procent har under to års erfaring med virtualisering, mens kun godt 21 procent har mere end tre års erfaring med teknologien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel