Artikel top billede

For at få fremgang er en dansk fodboldklub ved at træffe afgørelse om at lade deres fans overtage styringen med klubbens førstehold via nettet. Foto: Aldra/iStockphoto

CBS-lektor: Net-demokrati er firmaernes fremtid

Danmarks største fodboldklub er på vej til at lade medlemmerne bestemme holdopstilling og taktik på banen. Det kan kommercielle danske virksomheder lære af, mener CBS-lektor.

Fodboldklubben Skjold går til angreb på nettet.

Danmarks største fodboldklub målt på antallet af medlemmer frister ellers en tilværelse i nedryknings-zonen i landets tredjebedste række.

Men for at få fremgang på grønsværen er boldklubben i disse dage er ved at træffe en endelig afgørelse om at lade flere tusinde fans overtage styringen med klubbens førstehold.

De mange fans indbetaler et beløb til projektet mitsuperligahold.dk og får via deres medlemskab direkte indflydelse på Skjolds holdopstillinger og taktik via internetafstemninger, som det blandt andet kendes fra den engelske model på myfootballclub.co.uk.

Og denne alternative måde at tackle førsteholdet og forretningen på, kan moderne, kommercielle virksomheder snildt afprøve for at stable en demokratisk og engageret opbakning bag selskabernes beslutninger og strategier, mener lektor i ledelsesfilosofi ved Copenhagen Business School (CBS), Bent Meier Sørensen.

"Moderne danske virksomheder kan sagtens få inspiration fra en masse folk og fans på nettet. Ideen er, at man ikke kun får folk ind i butikken, men de hjælper simpelthen også med at drive forretningen fremad," lyder det fra Bent Meier Sørensen.

Hr. og fru Danmark driver forretningen

Han mener ligefrem, at det er den stor fordel, hvis man via nettet lader hr. og fru Danmark være med til at drive og inspirere forretningen - en udvidelse af den model som kendes fra et almindeligt aktieselskab.

"Mit bud på fremtidens forretningsmodel er FDB med 1,6 millioner medlemmer, fordi forbrugerne ønsker at tage ansvar for, at kødet er produceret korrekt, miljøet bliver behandlet ordentligt og det kan virksomhederne lytte til på nettet," forklarer Bent Meier Sørensen.

Forskellen fra et almindeligt aktieselskab og en net-demokratisk virksomhed er, at sidstnævnte lægger flere beslutninger ud til afstemning hos interessenterne.

"Ved at lægge flere beslutninger ud kan bestyrelsen lade sine beslutninger blive inspireret af baglandet. Men det er klart, at en virksomhed ikke slipper for at udpege juridisk ansvarlige personer, der i sidste instans træffer beslutningerne," forklarer Bent Meier Sørensen,

Mærsk som folkelig ejendom?

Han nævner shippingselskabet Mærsk som et ekstremt eksempel på en ret lukket virksomhed, der kunne trække på bredere og mere demokratiske beslutningsproceser frem for at være så topstyret, som det er tilfældet.

"Det er ikke nok at være kongelig hofleverandør, man kan med fordel også være folkelig. Men det sker næppe i hr. Møllers tid," smiler Bent Meier Sørensen.

Han tilføjer, at USA's kommende præsident Barack Obama i sin præsidentkampagne også har brugt internettet som inspiration, ladet vælgerne markedsføre Obamas budskab om håb og samlet millioner af dollars ind via mindre donationer fra mange mennesker.

"Hvis Barack Obama kan benytte nettet på den måde, så kan danske virksomheder også," siger Bent Meier Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere