Fremover skal it-ansatte se langt efter betalte rejser og overdådige firmafester med dyre bands under fornøjelige rammer.
Spa-weekender med konen, teenagebørnenes bærbar til fri afbenyttelse og racercyklen eller metrokortet til og fra arbejde, bestilt og betalt af lønningskontoret, er også truet.
I flere år har frynsegoder været et gigantisk tagselvbord - især i it-branchen, men det er slut, og buffeten er lukket.
Virksomheder er i krise, og det har sat visse dele af den linde strøm af fryns under hårdt pres. Men mange firmaer har svært ved at pege på, hvad der skal skæres i.
Derfor bliver de pengekrævende projekter skåret væk - og i værste fald de ansattes løn skåret ned.
Med andre ord er det desperate tider for desperate virksomheder, der med enorme besparelser direkte rammer medarbejderne.
Men i virkeligheden handler det ikke om fryns, men om kommunikation.
Eksperterne er enige om, at det er en dårlig ide at skære i frynsen. For når markedet vender, vil it-ansatte huske det og miste troværdigheden til ledelsen - med mindre nedskæringerne er blevet kommunikeret klart ud.
Seniorkonsulent Lars Jeppesen fra Loyalty Group har efter boblens brist i 2001 ofte set it-virksomheder skære i HR-funktionen.
"Det er en risikobetonet adfærd. Og den dag markedet vender, kan det komme tilbage som en boomerang. For folk husker den slags," siger han.
Mister troværdighed
Konsekvensen for den enkelte arbejdsgiver kan være, at han ikke bliver opfattet som troværdig på grund af de forskellige udmeldinger om besparelser.
"Det er nedbrydende for dialogen og sammenholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager," understreger han.
Hos analyseintituttet Great Place to Work Institute, der hvert år kårer Danmarks bedste arbejdspladser og it-arbejdspladser, kan man ikke understrege vigtigheden af kommunikation tilstrækkelig nok.
Ifølge instituttet kan kommunikation have en enorm betydning i disse tider, hvor der bliver skåret i medarbejderplejen, samtidig med at mistilliden og utilfredsheden vokser. Og en åben kommunikation er da også et gennemgående træk hos de it-virksomheder, der strøg til tops i undersøgelsen.
Ikke kun HR
Afdelingschef hos Great Place to Work Instituue Ditte Vigsø forklarer, at det at skabe en god arbejdsplads ikke blot handler om HR.
"Ofte bekymrer de ansatte sig om alt muligt, når der er krise. Man bliver eksempelvis bange for, at man ikke kan betale sine afdrag, eller ens lån skal lægges om. Det kan nemt betyde, at sygefraværet stiger på arbejdspladserne, og produktiviteten kan falde på de arbejdspladser, hvor folk bruger tid på at bekymre sig," fortæller hun.
Her mener afdelingschefen, at nogle arbejdspladser i virkeligheden forstærker den frustration og skaber en negative spiral. For ud over at bekymre sig om de private forhold, begynder de ansatte at bekymre sig om deres jobsikkerhed.
"På arbejdspladser med en negativ spiral og en konstant krisestemning, vil medarbejderne hoppe med på den vogn. Men krisestemningen har ikke samme indflydelse på arbejdspladser med tillid", siger hun. Ifølge Ditte Vigsø afhjælper det krisesituationer, blot medarbejderne ved, at der kommer ærlige udmeldinger fra ledelsen.
"Man ved, at der bliver taget hånd om medarbejderne og man ved, at lige så snart ledelsen ved noget, bliver man også informeret. Vi kan se på de bedste arbejdsplader, at informationsniveauet er højt, og medarbejderne bliver involveret," forklarer hun.
Tillid
Listen over Danmarks bedste it-arbejdspladser, viser, at netop 84 procent af medarbejderne mener, at ledelsen kun som allersidste udvej afskediger medarbejderne.
"Bliver en medarbejder afskediget som sidste udvej, og de øvrige medarbejdere ved, at der bliver taget hånd om vedkommende, bruger man ikke tiden på at bekymre sig, men på at lave sit arbejde. For tillid og relationer kan direkte ses på den nederste linie i regnskabet," siger Ditte Vigsø.
Bliver på jobbet
Seniorkonsulent Lars Jeppesen fra Loyalty Group fortæller, at flere forventer at blive i deres nuværende jobfunktion på grund af den økonomiske usikkerhed. Det baserer han på to loyalitetsundersøgelser, som Loyalty Group har udført. Før krisen svarede 73 procent, at de forventede at være i samme job om et år, nu ligger tallet på 82 procent.
"Arbejdsgiveren skal overveje, om det kan være logisk at skære, men omvendt skal man ikke suboptimere fra år til år, som mange gør for ofte. Problemet er, at virksomhedsledelsen ikke ser holistisk over et helt karriereforløb hverken for dem selv eller de ansatte".
"Generelt oplever vi, at it-ansatte er mere tilfredse med deres job, end de har været tidligere. Det gør, at folk hænger fast i længere tid," siger han.
Ifølge Lars Jeppesen resulterer tilfredsheden indirekte i, at der ikke er et behov for lige så meget personalepleje, som der har været tidligere. Men det er ikke ensbetydende med at afskaffe plejen. Og her er visse ordninger nemmere at pille ved i krisetider.
"Faste tiltag som kantine- og fitnessordninger, der er lettilgængelige og lette at sammenligne fra job til job, vil der ikke blive rørt ved. Man skærer typisk i efteruddannelse, fordi det koster en stor pose penge," vurderer seniorkonsulenten.
Han mener, at omkostningerne til efteruddannelse er mere variable end mange af de andre tiltag, man vurderer i den enkelte situation.
Til gengæld er aftaler om ordninger som kantine og fitness lavet på forhånd. Han er dog ikke et sekund i tvivl om, at det er "fjollet" at skære på uddannelses-området.
"Tværtimod burde man opbygge en værdi og sørge for, at de ansatte også opfatter, at deres daglige arbejde og karriere ligger i fornuftige rammer på arbejdspladsen", understreger han.
Skaber beslutningsgrundlaget
Ditte Vigsø mener, at omkostningstunge tiltag kan blive skåret, og at HR får tildelt færre ressourcer i krisetider. Men det vil få konsekvenser.
"Vi ser, at HR ikke skaber den gode arbejdsplads, men det skaber beslutningsgrundlaget for at overbevise ledelsen om at skabe den gode arbejdsplads. Det gør man ved at sørge for, at medarbejderne bliver informeret og involveret i beslutninger og støtter op om fællesskabet på arbejdspladsen," siger hun.
Kæmp for frynsen
For Lars Jeppesen er det et spørgsmål om forhandling.
"Man skal kommunikere med den nærmeste og senere den overordnede ledelse og få synliggjort konsekvensen af det, der skal skæres," siger han.
Ifølge seniorkonsulenten er det ekstremt vigtigt at synliggøre betydningen af den truede fryns. Måske endnu mere end tidligere, for en række af de lønstigninger, der er set tidligere, bliver sat i bero. Derfor bør de blødere områder blive vedligeholdt, så medarbejderen ikke oplever, at både lønstigningen og frynsen bliver skåret.
Selvom der er en let stigende arbejdsløshed, er arbejdskraft stadigvæk en knap ressource. Derfor mener Lars Jeppesen, at det er vigtigere at pleje de eksisterende medarbejdere.
"Det er meget bekosteligt at udskifte medarbejdere, og i fremtiden vil det måske være endnu sværere at få fat på de rigtige folk, når de vælger at blive længere på deres arbejdsplads. It-ansatte er bange for at begynde på noget nyt, for lige nu frygter folk også for deres jobsikkerhed," vurderer han.
Ditte Vigsø forklarer, at selvom de bedste arbejdsplader er gode til at kommunikere, er det ikke ensbetydende med, at de går fri for nedskæringer. Spørgsmålet er, om det kommer til at påvirke medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen.
"Det, der kendetegner de bedste arbejdspladser, er, at de er gået fra at tænke den gode arbejdsplads som et HR-projekt til at tænke på det som en integreret del i arbejdsdagen og ledelsen. Man kan godt købe en god kantine- eller motionsordning. Men man kan ikke købe gode relationer til og mellem de ansatte," understreger Ditte Vigsø.
