Fredagens aviser om it

Hotline til julens e-handel. Forvirrende it-systemer skyld i skattegæld. EU får online-bibliotek.

Hotline til julens e-handel

Forbrugere, der gerne vil købe julegaver på nettet, får i år mulighed for at få assistance fra E-Handelsfonden, der sidder klar ved telefonerne for at hjælpe forvirrede kunder sikkert igennem handlen.
Frem til 1. februar vil der nemlig være en særlig julehotline åben, hvor eksperter vil rådgive om forbrugerrettigheder på nettet.
Manglende kendskab må nemlig ikke afholde forbrugerne fra at kaste sig ud i e-handlens glæder, mener direktør for E-handelsfonden, Lars Schmidt Larsen.
"Der er mange forskellige årsager til, at nogle forbrugere afholder sig fra at handle på nettet. Men det må ikke være på baggrund af manglende kendskab til deres basale rettigheder," siger han.
Telefonnummeret til hotlinen er: 44 85 85 97 (Politiken)

Forvirrende it-systemer skyld i skattegæld

Danskernes skattegæld er eksploderet. Fra at skylde 10 milliarder kroner væk i juni, er gælden nu oppe på 16,8 milliarder kroner, viser en opgørelse fra Skat.
Blandt forklaringer skal findes et nyt it-system, eIndkomst, der har været så indviklet, at virksomhederne ikke har kunnet finde ud af at bruge det. Derfor har Skat ikke inddrevet alle skyldige a-skatter fra virksomhederne fra januar til august.
Formand for inddrivelsesudvalget i Told- og Skatteforbundet, Mogens Osted siger, at de kaotiske tilstande i Skat skyldes dels underbemanding, dels dårlig it.
"Samtidig vil det nye it-system til inddrivelse nu tidligst komme i 2011, så indtil da skal vi bøvle med gamle og komplicerede systemer, der dagligt bryder ned. Virkeligheden står i skærende kontrast til meldingerne fra regeringen om, at det går fint i Skat," siger han. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

EU får online-bibliotek

Et nyt projekt på internettet skal samle flere millioner kulturprodukter fra alle kroge af Europa.
Det nye site vil blandt andet indeholde videooptagelser fra Danmarks befrielse i 1945 og digitaliserede udgaver af malerier fra det verdensberømte kunstmuseum Louvre i Paris.
Det hele kan findes på adressen: Europeana.eu (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis