Artikel top billede

Telia ruller bredbånd ud i hele Danmark

Teleselskabet Telia lejer sig ind på TDC's net og byder storebror op til dans om kunderne i landdistrikterne. Det er lidt sent at komme ind i kampen, mener teleanalytiker.

Telia har smøget ærmerne op i kampen om at kapre ADSL-kunder og ruller bredbånd ud til lige så mange husstande, som TDC kan tilbyde.

Mere nøjagtigt har Telia lejet kapacitet på TDC's bredbåndsnet i de områder, hvor det indtil videre har knebet med at levere bredbånd helt ud til danskernes netkabler.

Det betyder, at Telia med sin egen backbone og lejede TDC-kabler nu kan tilbyde 10 og 20 megabit forbindelser den sidste mil ud til samme kunder som TDC.

Derudover planlægger Telia at lancere IP-telefoni i 2009 som et alternativ til TDC's produkter.

"Vi ved, at der er mange kunder i landområder og flere mindre byer, der er utilfredse med kun at have én leverandør af ADSL og telefoni. Derfor ser vi det som en god mulighed for at tilbyde dem det alternativ," siger Telias salgs- og marketingdirektør Søren Krogh-Nielsen til Computerworld.

Kommer sent ind i kampen

Og de muligheder er der ifølge teleanalytiker John Strand fra Strand Consult gode grunde til at forfølge.

"Telia kan med landsdækkende bredbånd gå i struben på TDC og Cybercity," forklarer han.

Men Telias landsdækkende lancering får dog ikke John Strand til at svinge sig op til den store optimisme for den svenskejede telekoncern.

"Telia kommer ret sent ind i ADSL-kampen. Selskabets lancering svarer nogenlunde til at købe to billetter til det sidste kvarter i en kamp mellem FCK og Brøndby, hvor Brøndby fører 4-0," siger han.

Aftagende marked

Baggrunden for udmeldingen om sen billet-indløsning er, at ADSL-markedet er gået i stå, og blandt andre landets største leverandør TDC oplever vigende salg.

"ADSL-markedet er begyndt at tabe kunder, og med den stigende popularitet på mobilt bredbånd, så vil udviklingen fortsætte nedad," siger teleanalytiker John Strand.

Telias salgs- og marketingdirektør Søren Krogh-Nielsen erkender, at selskabet bevæger sig ind på et aftagende marked, men anser sine produkter, services og priser som værende yderst konkurrencedygtige i forhold til TDC's.

"Når vi derudover begynder at kunne tilbyde telefoni på bredbåndsforbindelsen, så er vi et reelt alternativ til TDC," fastslår han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere