Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Dansk IT leverer årets julegaveidé

Organisationen Dansk IT står bag et initiativ, der kan blive den helt store gaveide hos de danske it-virksomheder: OLPC.

Hvorfor skal it-folk have kurve med konfekt og kager og rødvin i firmajulegave? Det tjener jo ikke andet formål, end at gøre dem tykke og fulde.

De kan i stedet få en pc. Ikke bare en hvilken som helst pc, men en OLPC, som købes for 2.500 kroner (399 dollars).

Og når man køber den til sig selv, har man samtidig doneret en tilsvarende pc til et menneske i et udviklingsland.

Det er it og velgørenhed i en og samme julegave.

One Laptop Per Child, OLPC, er MIT-stifter Nicolas Negropontes storstilede projekt, der skal brede it ud til klodens mindre begunstigede i primært Afrika og Asien. Den er billig at fremstille og købe, og er ikke afhængig af en stikkontakt.

Det er organisationen Dansk IT, der står for lanceringen af OLPC'en herhjemme.

"Vi skal nu ikke til at sælge pc'er," siger Tony Franke, direktør i Dansk IT.

"OLPC'en er en del af vores indsamlingsaktiviteter. Den er henvendt til it-folk, der synes, den kan være sjov at have samtidig med, at man støtter et godt formål. Jeg forestiller mig, at nogle virksomheder måske dropper den årlige julegave og køber et antal OLPC'er i stedet for," siger han.

Engelske taster, ingen support

OLPC'en bliver ikke markedsført til hr. og fru Danmark, for der vil ikke være support på den, udover den internationale OLPC-organisations suppport. Og tastaturet er engelsk.

"Den vil være mest interessant for sådan nogle som vores medlemmer og Computerworlds læsere. Folk, der synes, det kan være cool at have sådan en - samtidig med, at man gør noget godt for andre," siger Tony Franke.

Dansk IT's budskab til it-danskerne er, at de for første gang har mulighed for at kombinere velgørenhed med det, de beskæftiger sig med.

Dansk IT samarbejder med UNICEF om OLPC-salget. Det er praktisk, da FN-enheden har de rette tilladelser til at drive velgørenhed og lave indsamlinger.

OLPC'erne kan allerede i dag bestilles og købes via UNICEF-sitet, www.verdensgaver.dk For 1.250 kroner giver du den som gave til en barn i den tredje verden. For det dobbelte beløb får du samtidig en til virksomheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere