Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Krisen er over os - brug flere penge på it

Klumme: Når der er krise, skal livremmen spændes ind. Der skæres i alle budgetter over en kam - også i it-budgetterne. Men det er dumt. Kloge virksomheder skruer it-budgetterne op på fuldt blus netop nu.

Krisen er over os. Med jævne mellemrum skal der tilsyneladende pustes en boble op, hvorefter en masse penge forsvinder - eller skifter de bare ejer?

Jeg er ikke helt sikker, men en ting ved jeg: nu er vi her igen. Det siger de nemlig i både aviser, tv og på radioens P1.

Når der er krise, skal livremmen spændes ind. Vi må alle indstille os på at bruge mindre. Budgetterne bliver beskåret, og virksomheder iværksætter store effektiviseringsprogrammer.

Det betyder typisk, at der skæres i alle budgetter over en kam - også i it-budgetterne. Men det er dumt. Kloge virksomheder skruer it-budgetterne op på fuldt blus netop nu.

I krisetider er det ikke nok at følge med strømmen. Vi har vænnet os til at bare at nyde den naturlige vækst. I krisetider må man skabe sin egen succes ved at være smartere, hurtigere og mere kreativ end sine konkurrenter.

Hvis man er en offentlig virksomhed, må man være smartere end tidligere, for at kunne levere mere for mindre.

Og hør nu her it-venner: Kreative og banebrydende ideer - det er jo lige os. Kan I ikke huske det? Er det ikke netop it-løsninger, der har været forudsætningen for nogle af de mest grundlæggende transformationer af virksomheder og hele brancher de sidste 30 år?

Lige fra økonomistyring over produktionsplanlægning, it-understøtet BPR og SCM, til online-salg, selvbetjening og helt nye services og produkter.

Så her er et hot tip: I stedet for at forfalde til automatreaktionen og skære it-budgettet med 10 procent kan man jo prøve at hæve budgettet med 25 procent. Lav en en pulje til netop dét, der kan gøre forskellen i krisen.

Den modige CIO siger "Besparelse? Giv mig 25 procent ekstra, og jeg skal hjælpe med til at redde os igennem denne krise".

Det er ALTID masser at tage fat på:

Bedre kommunikation til kunder, medier, samarbejdspartnere.

Nye og bedre online salgskanaler.

Mere og bedre online-service, og bedre løsninger til alle, der betjener kunder.

Værktøjer der sætter os i stand til at samarbejde mere effektivt.

Bedre systemer til at forstå alle de data vi har, men ikke bruger.

Endnu mere selvbetjening, der giver gladere kunder og bedre lønsomhed.

Endnu mere integration, der bringer samarbejdspartnere tættere på.

Investering i mere effektiv infrastruktur.

De gyldne spørgsmål er: Hvad gør de bedste? Hvor skal vi gøre mindre? Hvad er risikoen ved at stå stille eller måske endda gå baglæns?

Okay - det er ikke så enkelt, vil du sikkert sige. Er der rod i butikken? Kæmper I med modernisering af gamle systemer og en spaghetti-arkitektur, hvor spaghettien er ved at blive kold? Er det svært at levere nye løsninger på grund af fortidens synder og udeladelser?

Jeg medgiver, at tiden ikke er til at søsætte det store 500 millioner kroners SOA-moderniseringsinitiativ, der vil bane vejen for bedre løsninger - om fem år.

Men fortvivl ikke. Lav planen for moderniseringen og byg den så ind i en række initiativer, der giver synlige gevinster på både kort, mellemlangt og langt sigt. Det er disse initiativer, du skal få penge til. Det er her, de ekstra 25 procent skal bruges.

Vær ikke bange for opportunistiske tiltag på den korte bane, når bare der en plan for den langsigtede håndtering af den samlede arkitektur. Og sørg for at få penge til den store modernisering i hvert enkelt tiltag.

Derfor: Lad kampråbet gjalde fra alle it-afdelinger:
"Krisen er over os - brug flere penge på it."

Henrik Zangenberg er selvstændig it-strategisk konsulent.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere