Artikel top billede

Det er blandt andet B&O's mobiltelefon, Serenata, der må lade livet som følge af den ændrede kurs for Struer-firmaet.

Analytiker: Fornuftigt at B&O dropper mobil og mp3

B&O lancerer i dag en ny strategiplan, der, udover at skære 300 stillinger, varsler enden for firmaets mp3-afspiller og mobiltelefon.

Flere hundrede står til at miste deres job i Struer-virksomheden Bang og Olufsen. Det kom i dag frem, inden øverste chef, Kalle Hvidt Nielsen, løfter sløret for en ny strategiplan, der skal trimme organisationen.

Den nye plan betyder, at virksomheden fremover vil droppe blandt andet sin mp3-afspiller- og mobiltelefon-forretning.

Den udmelding overrasker ikke Jyske Banks B&O-analytiker, Rune Møller.

"Mobiltelefoner og mp3-afspillere er ikke kernen i B&O's forretning. De genererer ikke så meget i omsætning, så hvis forsknings- og udviklingsomkostninger ikke har kunnet stå mål med det, produkterne har genereret af indtægter, så virker det meget fornuftigt," siger han.

Svært område for B&O

Han påpeger, at det ikke er første gang, Bang og Olufsen har droppet en satsning på mobiltelefoner.

"Det kan være et område, der er svært for et selskab af B&O's størrelse at få en fornuftig økonomi ud af," siger han.

Netop markedet for mobiltelefoner og mp3-afspillere er stærkt konkurrencepræget. Alligevel mener Rune Møller ikke, at B&O har taget for let på udfordringen.

"Jeg tror ikke, B&O har undervurderet konkurrencen, men de har nok kunnet se i deres beregninger, at det ikke har været det mest lukrative forretningsområde og derfor har de valgt at satse på kernen," siger Rune Møller.

Han forklarer, at B&O's fremadrettede ønske om at styrke sit forhandlernetværk på internationale vækstmarkeder er helt oplagt.

"I en tid, da markedsvilkårene er vanskelige, og B&O har kæmpet med manglende produktlanceringer, så er det helt naturligt at fokusere på det, der er det mest vigtige. Det er fornuftigt at udvide forhandlernetværket på vækstmarkeder. Det bliver meget vanskeligt at åbne butikker i Danmark, hvor omsætningen er halveret, så det er helt naturligt at gå efter de ting, hvor der er mulighed for vækst," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel