Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Instant On-funktion overvejes til Windows 7

Et screenshot er dukket op af en undersøgelse af Instant On-funktionalitet fra Microsoft. Rutinemæssig brugerundersøgelse, siger Microsoft.

Computerworld News Service: Microsoft overvejer at give klientversionen af Windows den egenskab at kunne blive startet meget hurtigt ved at give brugere en kun begrænset afgang til styresystemet.

Dette koncept kalder virksomheden Instant On (øjeblikkeligt startet) ifølge en undersøgelse foretaget af Microsoft.

Microsoft har gennem sit pr-firma bekræftet, at undersøgelsen, hvoraf screenshot er blevet offentliggjort på Engadgets blog, var blevet sendt ud til nogle brugere.

Virksomheden ønskede ikke at kommentere specifikt på undersøgelsen og sagde blot, at Microsoft "rutinemæssigt laver undersøgelser om forskellige scenarier, for at se, hvad kunderne er interesserede i, at deres computere kan".

Ifølge Microsoft er det "for tidligt" at diskutere Instant On-funktionen i detaljer. Det er dog muligt, at virksomheden overvejer at inkorporere den som en funktion i Windows 7, som er den næste udgave af klientversionen af styresystemet, og som forventes at udkomme sidst på året 2009 eller tidligt 2010.

Kendt koncept

I undersøgelsen spørger Microsoft brugere til deres mening om Instant On, som "på meget kort tid får din computer til at gå fra at være fuldstændigt slukket til at være brugbar til nogle få specifikke aktiviteter", som der står i det offentliggjorte screenshot af undersøgelsen.

Microsoft skelner mellem en Instant On-oplevelse og en komplet oplevelse af Windows ved at beskrive, at Instant On begrænser, hvad en bruger kan foretage sig med styresystemet, og hvilke applikationer, de har adgang til.

Otte sekunder

Det er ikke et nyt koncept at levere en ekstremt hurtig start af computere. Virksomheder har eksperimenteret med forskellige måder at gøre dette på ved at give folk adgang til kun nogle informationer på deres computere og andre enheder uden at være nødt til at starte hele styresystemet.

Dell har to teknologier. En med navnet MediaDirect med Instant Office til sine Inspiron-bærbare og en anden med navnet Latitude On til sine Latitude-bærbare, der giver brugere adgang til deres kalendere, kontakter, internettet og andre basale værktøjer ved blot at trykke på en knap på computeren.

Microsoft havde offentligt demonstreret en lignende teknologi til bærbare, før de blev tilgængelige fra Dell.

En anden applikation kaldet Splashtop fra den lille iværksættervirksomhed DeviceVM giver folk adgang til nettet kun få sekunder efter at have tændt for computeren. Lavpris-bærbare fra Asus og Voodoo PC bruger Splashtop.

Multiple choice-svar

I undersøgelsen skriver Microsoft, at en computer i et Instant On-scenario ville starte på omkring otte sekunder, og brugere ville kun have mulighed for at gå på nettet, se dvd'er, bruge instant messaging og lytte til musik. De ville ikke have adgang til al deres data eller alle deres applikationer.

Microsoft bad også brugere om at identificere, hvilken funktionalitet de ville forvente at have i et Instant On-scenario, og hvor hurtigt et styresystem skal starte, før det kan beskrives som øjeblikkeligt opstartet. Til det sidste spørgsmål gik multiple choice-svarene fra 'under to sekunder' og helt op til mellem et og to minutter.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere