Artikel top billede

Præsentationen af de nye Macs var i mandag nået til København. Kortene blev dog holdt tæt til kroppen.

Apple åbnede døren - på klem

Reportage: Det var en af de sjældne gange, da Apple Danmark slog dørene op for pressen i det nye hovedkvarter i det indre København.

Lidt over en håndfuld fremmødte journalister blev budt på morgenmad, da Apple inviterede indenfor til den danske præsentation af firmaets nye produkter.

Det var imidlertid ikke kun produkterne, der var nye. Der var nemlig ikke engang kommet navn i det forkromede skilt, der hang i dørkarmen foran Apples nye hovedkvarter i det indre København.

Væk fra patriciervillaen i Holte og ind til nye, hvidmalede lokaler med stuk i midtbyen.

Plakater og squashbaner

Receptionen var endnu ufrivilligt minimalistisk indrettet, forklarede Apple-personalet.

Store, gamle iPod-plakater i sorte trærammer med de kendte dansende silhuetter stod stablet ovre i et hjørne.
Morgenmadsbuffet på et rullebord i et andet.

Kontorerne nede ad gangen endnu helt nøgne indhegnet i glasbure. Som miniature-squasbaner på række.

Ligeså sparsomt lokalerne var indrettet, ligeså sparsom var Apple med informationen skulle det vise sig.

Danskeren Erik Stannow, der til dagligt styrer Apples europæiske marketingsaktiviteter fra Paris, var fløjet ind for at fortælle om de nye bærbare i aluminium.

Han gennemgik en stak slides, der til forveksling lignede dem, som Apples øverste chef, Steve Jobs, i sidste uge gennemgik for verdenspressen i Apples californiske hovedkvarter.

Apple: Nok se, ikke spørge
Adspurgt om Apples danske markedsposition, forklarede Erik Stannow, at han ikke kendte den præcist.

Den udmelding kan måske siges at være tvivlsom, men helt i tråd med andre store, amerikanske firmaer, der sjældent udtaler sig ret konkret om for eksempel markedsposition eller fremtidsplaner.

Sikkert er det dog, at Apple føler sig sikre på et marked, der ellers er præget af den økonomiske afmatning.

Mens flere pc-producenter er hoppet på gået ind på det lukrative marked for mini-bærbare, de såkaldte netbooks, har Apple fastholdt produkter i den dyrere ende af prisskalaen.

Apples nordiske pressechef, Peter Ahrstedt var også tilstede for at vejre stemningen blandt de forsamlede journalister.

Meningerne blev dog holdt tæt til kroppen, men de mange hænder overalt på de tynde aluminiumskroppe vidnede om en vis interesse for nyhederne.

Og det er måske i virkeligheden det, Apple selv er allerbedst til. At holde kortene tæt ind til kroppen, selv når firmaet inviterer pressen indenfor, og stole på, at produkterne taler for sig selv.

Det var i hvert fald strategien ved denne formiddags besøg hos Apple Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere