50 it-pionerer: 6-10

Tilbage til oversigten

6. Ray Tomlinson
I 1971 sendte Ray Tomlinson en meddelelse, der endte med at nå ud i alle verdens hjørner: En e-mail fra én
ARPANet-host til en anden. Når man åbner sin e-mail og ser, at der er 112 ulæste meddelelser i indbakken, får man måske ikke ligefrem lyst til at takke Ray Tomlinson.

Men hvor ville digital kommunikation være uden e-mailen? Ray Tomlinson kom også på ideen til at bruge symbolet @ til at adskille brugernavnet fra host-navnet i en mail-adresse.

7. Douglas Engelbart
Douglas Engelbart er manden bag computer-musen.
Han fik patent på sin ide til en "X-Y position indicator for a display system" i 1967 og gav det kaldenavnet "mousing" på grund af halen.

Selvom det er svært at forestille sig at arbejde uden en mus, fangede den ikke rigtig folks opmærksomhed det første årti. Men så begyndte man at bruge dem til Apple-computere.

Douglas Engelbart kunne ikke nøjes med én opfindelse, så han og hans forskningslaboratorium udviklede også en tidlig version af et online-lagringssystem - og demonstrerede endda videokonferencen i 1968.

8. Bill Hewlett og Dave Packard
Ingen virksomhed har berørt så mange sider af teknologi som Bill Hewlett og Dave Packard, to giganter fra Silicon Valley som opbyggede en kæmpe computervirksomhed ud af stort set ingenting.

Efter at have bygget tonegeneratorer til Walt Disney i 1940'erne gik Hewlett-Packard videre til at udvikle testudstyr til elektronik, før virksomheden sprang ud i computer-servere, pc'er, lommeregnere, kameraer og selvfølgelig printere. Efter et par usikre år er HP tilbage på toppen som den største teknologi-virksomhed i verden.

9. Shigeru Miyamoto
Videospil-industrien kollapsede i starten af 1980'erne, og i en periode så det ud til, at fænomenet ville gå over i historien som en døgnflue.

Men Shigeru Miyamoto holdt næsten egenhændigt industrien i live med sin opfindelse af en animeret figur ved navn Jump Man, som hurtigt blev kendt som Mario.

Shigeru Miyamotos indflydelse på gaming-industrien har været enorm lige siden, og i dag er han administrerende direktør for Nintendo. Hans seneste opfindelse er Wii Fit til spillekonsollen Nintendo Wii.

10. Shawn Fanning
Med Napster introducerede Shawn Fanning teknologien, der kan betyde enden på internettet. I dag optager trafik fra peer-to-peer-programmer omkring 70 procent af al bredbånd.

Ifølge AT&T er peer-to-peer en afgørende årsag til, at virksomheden vil være nødt til at lave en radikal opgradering af sin infrastruktur, hvis den skal undgå, at internettet som vi kender det, bryder sammen inden 2010.

Altsammen på grund af en fyr, der ville finde en lettere måde at dele sange med fremmede.

Tilbage til oversigten

Foto: 6. BBN.com. 7. The Bootstrap Institute / Wikimedia Commons. 8. Hewlett-Packard. 9. IDG News Service. 10. Wikimedia Commons.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere