50 it-pionerer: 1-5

Tilbage til oversigten

1. Jack Kilby og Robert Noyce
Jack Kilby og Robert Noyce arbejdede ikke sammen, men deres fælles opfindelse spiller stadig en stor rolle. I 1959 opfandt de begge de første integrerede kredsløb. Jack Kilby arbejdede for Texas Instruments og Robert Noyce var ansat hos Fairchild Semiconductor.

Integrerede kredsløb løste et problem, der blev større og større, efterhånden som behovet for at presse flere transistorer sammen i én enhed blev mere og mere kritisk. Ved at pakke dem sammen i en enkelt chip satte man for alvor punktum for æraen med kæmpestore computere.

Det endte med at blive Robert Noyces design, der var baseret på silicium, og ikke Jack Kilbys, der var bygget på germanium, der blev standard - og en vi stadig bruger i dag, men begge designs medvirkede til at skubbe teknologien fremad.

Jack Kilby og Robert Noyce bliver ofte overset, men vigtigheden af deres bidrag til teknologien kan ikke fremhæves nok. Der er ingen af de andre ting på listen, der ville eksistere, hvis det ikke var for integrerede kredsløb.

2. Sergey Brin og Larry Page
Googles fædre. Virksomheden er uden tvivl den vigtigste i Silicon Valley i dag. Men der eksisterede selvfølgelig alternativer før Google kom på banen.

Det, der imponerede så mange fans, var Googles ubøjelige stræben efter konstant videreudvikling og nøjagtighed i sin søgealgoritme.

Hvor andre søgemaskiners resultater havde tendens til at være proppet med spam, var Googles for det meste lige i øjet. Virksomheden har haft masser af andre tricks i ærmet: Det hurtigt ekspanderende Google-univers tilbyder nu et væld af værktøjer til produktivitet og underholdning - lige fra tekstbehandling til video.

3. Bill Gates
Bill Gates er en af de mest bemærkelsesværdige personligheder inden for teknologiens verden. Han droppede ud af Harvard for at etablere Microsoft, en virksomhed, alle tekniknørder kender og har en mening om.

Bill Gates har været involveret i Microsofts produktudvikling på et utrolig detajleret niveau i løbet af virksomhedens 30-årige levetid. Bill Gates forlod den daglige ledelse af Microsoft i juli for at fokusere på the Gates Foundation, som han har skænket 139 milliarder kroner til at støtte global sundhed og uddannelse. Han fortsætter dog som bestyrelsesformand for Microsoft.

Hans kritikere elsker at karikere ham som en nådesløs tyran, der styrer teknologibranchen med hård hånd, men han har tilsyneladende også en samvittighed og sociale visioner.

4. Steve Jobs
Alle kender "The King of Apple", Steve Jobs. Han er manden bag to store øjeblikke i teknologiens historie. Først udfordrede han med det originale Apple ideen om, at en computer hører til i hjemmet.

20 år senere formåede han at overbevise hele verden om, at folk skulle have deres digitale musik med sig alle steder.

Nok har Apple ikke opfundet pc'en og så sandelig heller ikke MP3-afspilleren, men Steve Jobs' populære "reality distortion field" har bevist, at det ikke altid er så vigtigt, hvem der kom først, men nærmere hvad de kom med.

I dag er Apple større end nogensinde og kan prale med en markedsandel, virksomheden ikke har haft siden 1980'erne.

5. Tim Berners-Lee
Man ville ikke kunne læse Computerworlds onlineudgave, hvis det ikke var for Tim Berners-Lees opfindelse fra 1989: World Wide Web. Alt fra URL-struktur til hyperlinks er en del af Tim Berners-Lees originale specifikationer.

Og selvom de er blevet revideret (størstedelen under hans ledelse som direktør for World Wide Web Consortium), bliver de stadig brugt i dag. Tim Berners-Lee er stadig en nøglefigur i udviklingen af webstandarder.

I øjeblikket bruger han sin tid på at udvikle det, mange tror, bliver det næste store skridt for internettet: Det semantiske web. Ideen med det semantiske web er at gøre det lettere for brugerne at finde og sammenholde den information, de søger. Hvad enten den findes på en hjemmeside, i en virksomhedsdatabase eller i desktopsoftware.

"Folk, der arbejder med det semantiske net, vil fremstille langt bedre produkter end de i forvejen fantastiske produkter, der i dag produceres med web 2.0," lyder det fra Tim Berners-Lee.

Tilbage til oversigten

Foto: 1. Intel og Texas Instruments. 2. Google. 3. Microsoft. 4. IDG News Service. 5. IDG News Service.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere