En it-ansat mellemleder i det offentlige tjener cirka 44.000 kroner om måneden.
En privatansat i samme job tjener omkring 49.100 kroner. Og den forskel på godt 5.000 kroner går igen blandt de it-ansatte. Gennemsnitligt tjener it-folk 60.000 kroner mere om året, hvis de arbejder i det private erhvervsliv i stedet for i det offentlige.
Den relativt store forskel overrasker ikke hos de it-professionelles organisation Dansk IT.
"Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Op til jul stiger prisen på gæs," lyder den snusfornuftige vurdering fra Dansk IT's direktør Tony Franke.
En af de offentlige arbejdsgivere er den nye organisation Statens IT. Her er direktøren, Jan Cilius, heller ikke specielt overrasket. Han mener, at det er naturligt, at lønnen i det private jobmarked løber fra det offentlige i en tid med stor efterspørgsel efter it-folk.
"Det sker hurtigere i de private virksomheder.
Efterspørgselen har været voldsom i seks-syv år, og det giver en hastig udvikling inden for nogle job. For eksempel er der nogle, som er gået ud i konsulentjob med større risiko. Væksten vil være mere afdæmpet i det offentlige," siger Jan Cilius, som dog også er bevidst om, at udviklingen ikke kan fortsætte i det uendelige.
"Det er klart, at afstanden ikke må blive for stor. Hvis den gør det, så kan vi få det svært," siger Jan Cilius.
Kritisk spørgsmål
Dansk IT's direktør Tony Franke mener, at de offentlige topledere hele tiden skal overveje, om de har tiltrækkelige it-kompetencer i deres organisation.
Simpelthen for at sikre, at den digitalisering af det offentlige, som er på tegnebrættet, bliver ført ordentligt ud i livet.
"Jeg vil opfordre lederne i det offentlige til at stille sig det kritiske spørgsmål: Kan vi tiltrække de kompetencer, vi har brug for," siger Tony Franke og tilføjer, at det også langt hen ad vejen er en afvejning af, om man vil have kompetencerne i sin organisation eller om man vil købe dem som konsulentydelser, der er dyrere på timebasis.
En afvejning, der også er meget afhængig af behovet.
Både Jan Cilius og Tony Franke mener, at det er den generelle lønudvikling i it-branchen, som har gjort forskellen mere markant i de senere år.
Men om uligheden har betydet, at det er sværere at rekruttere for det offentlige, er et åbent spørgsmål.
"Det har været svært at tiltrække folk bredt, også i det offentlige. Om det skyldes det offentliges lønniveau, er svært at sige," siger Tony Franke.
Jan Cilius tiltrådte først som direktør i Statens IT for nylig. Før det var han CIO i GN Store Nord, og han mener ikke, at det offentlige står væsentligt svagere.
"I øjeblikket oplever vi ikke uoverstigelige problemer. Det er ikke mere end nogle få måneder siden, jeg var i en privat virksomhed, og der var rekrutteringssituationen den samme," siger Jan Cilius.
Direktøren fra Statens IT mener, at mange af de folk, der vil arbejde i det offentlige, også tiltrækkes af selve opgaven. Et synspunkt som Tony Franke sagtens kan følge.
"Det er ikke kun løn, der betyder noget for, hvor folk vælger at være ansat, der er mange andre forhold," siger Tony Franke
Han nævner blandt andet, at opgavernes samfundsmæssige betydning er vigtig for mange offentligt ansatte.
Jan Cilius vurderer, at der ikke er den store forskel på de it-ansatte i det offentlige og private jobmarked.
"Måske er der en større jobsikkerhed i det offentlige, men medarbejdergruppen et lige så sammensat som i det private. Der finder man også nogle ansatte, som vægter sikkerhed, tryghed og stabilitet," siger Jan Cilius.
Netop opgaver og en anderledes målsætning er med til gøre de to jobtyper fordelagtige på forskellig vis.
"Den pakke, man får i den offentlige sektor, er anderledes. Der kan være nogle præferencer om fleksibilitet og stressniveauer. Der er ikke nødvendigvis en kompetencemæssig sammenhæng," siger Tony Franke.
Til trods for den meget store forskel i lønnen mener Tony Franke ikke, at det er en afspejling af en lige så stor forskel i kompetencer. Heller ikke i Statens IT oplever Jan Cilius den slags forskelle.
"Der er ikke i almindelighed en kompetencekløft. Faktisk er folk i det offentlige ofte bedre uddannet" siger Jan Cilius.
Han peger dog på, at der er nogle meget løntunge grupper i det private erhvervsliv, som ikke findes i det offentlige, fordi der ikke er de samme opgaver.
Eksempelvis nævner han nogle af de rådgivere, der arbejder meget i det private erhvervsliv.
"Der er nogle rådgivnings- og managementprofiler, som virkelig arbejder igennem. Og den type job er der ikke i det offentlige," siger Jan Cilius.
Det giver mening
Formanden for de kommunale it-chefers forening, Jørgen Kristensen, som er it-centerchef i Egedal Kommune i Nordsjælland, fortæller, at der faktisk, trods lavere lønninger, er god søgning til de kommunale job. Grunden er arbejdets indhold.
"Vi oplever frihed og variation i opgaveløsningen, og vi har fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse. Vi har en kompetenceudvikling, som gør, at nogle forlader os fra tid til anden, og vi har nogle spændende arbejdsopgaver," siger Jørgen Kristensen, som tilføjer, at arbejde med it i en kommune er meget tæt på brugerne.
"Vi arbejder med mennesker og ses ikke som fabriksarbejdere uden forretningsforståelse," forklarer Jørgen Kristensen, som med en kæk bemærkning tilføjer, at skattesystemet er med til at udligne forskellen mellem private og offentlige lønninger.
Han mener også, at nogle af de kommunale it-opgaver er foran private virksomheders.
"It-mæssigt er vi mere end godt med på områder, det private først nu fokuserer på. Jeg må konstatere, at uanset lønforskellen har vi skarpe kompetencer og udnytter sourcing på en måde, hvor vi sikrer adgang til spidskompetencer gennem samarbejde med leverandørerne," siger Jørgen Kristensen.
Han mener, at kommunerne nok skal kunne finde it-medarbejdere i fremtiden.
"Vi konkurrerer ikke på løn, vi konkurrerer på meningsfyldt arbejde og bevidst karrierevalg. Og nej, vi mangler ikke ansøgere eller it-elever til ledige job," konstaterer Jørgen Kristensen.
