Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede Ikon

"Det er ikke sagt med et glimt i øjet," siger Mogens Nørgaard om sit bud på KMD. "Geg gider ikke se på, at Kunøer og amerikanske kapitalfonde overtager det og splitter det i atomer."

Hemmelig millionær melder sig blandt KMD's bejlere

Mogens Nørgaard og Miracle er nu også blandt de interesserede, der gerne vil købe KMD. Miracle-bossen udfordrer sværvægts-investorerne.

"Jeg vil byde på KMD, fordi det er en god forretning med et godt overskud, som har alle de kunder, man kunne ønske sig. Og jeg gider ikke se på, at Kunøer og amerikanske kapitalfonde overtager det og splitter det i atomer, som de altid gør ved ting, de overtager."

Sådan lyder begrundelsen for, at Mogens Nørgaard, direktør i Miracle, nu melder sin interesse for at købe KMD.

Mogens Nørgaard slutter sig til nogle af den danske it-branches sværvægts-investorer i gruppen af bejlere til den kommunalt ejede it-mastodont.

Tidligere har både investoren Ib Kunøe med en portefølje, der er blevet anslået til omkring 3,2 milliarder kroner, og Asger Jensby, som står i spidsen for JMI Invest, der har en portefølje på godt 3 milliarder kroner, meldt sig på banen.

Hemmelige milliarder

Og selvom tv-seerne i sidste uge kunne følge Mogens Nørgaard, der i programmet Den Hemmelige Millionær delte penge ud til velgørende projekter i Horsens, så ligger han ikke inde med nær så mange penge, som de to andre interesserede.

Det problem skulle dog ifølge Mogens Nørgaard være løst.

"Jeg har pengene. Jeg har fået tilsagn fra en kreds af investorer, der er klar med to milliarder kroner, hvis de kan få et afkast," siger Mogens Nørgaard.

Og skønt Mogens Nørgaard indrømmer, at hans bud er blevet fremprovokeret af både Ib Kunøe og Asger Jensbys interesse i KMD, så er der ikke tale om en gimmick.

"Det er ikke sagt med et glimt i øjet," lyder det tørt fra Mogens Nørgaard, som forklarer:

"Man ved, hvad der vil ske. For nogle af de investorer og kapitalfonde, der kan overtage KMD, er ligeglade med medarbejderne, og den idé, der er i forretningen, og ikke mindst kunderne," siger Mogens Nørgaard.

Lover alt

Mogens Nørgaards bud på KMD er ikke knyttet op på betingelser. Han vil lade KMD køre videre som hidtil og på den måde bevare den kultur og forretning, der er i KMD.

"Jeg lover, at når jeg har købt KMD, vil jeg lade dem være," siger Mogens Nørgaard, der henviser til, at han deler mange af de bekymringer, der er blevet luftet af blandt andet KMD's fællestillidsmand, Erik Lykke Hansen, og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

"Jeg er tilhænger af, at offentligt ejede virksomheder skal privatiseres," siger Mogens Nørgaard, som mener, at KMD har vist sin berettigelse.

"Jeg er ikke specielt tilhænger af store, tunge virksomheder. KMD har en god forretning, og selvom jeg ikke ville basere en virksomhed på samme fundament, så er det den vej, KMD er gået, og de har jo en sund forretning med en sund egenkapital," siger Mogens Nørgaard.

Og Mogens Nørgaard regner med, at hans tilbud, selvom det økonomisk ligger lavt i forhold til tidligere vurderinger af KMD's værdi, vil blive modtaget godt.

"Jeg tror, det er nok. For jeg lover jo at være sød, og så må de give mig lidt rabat på det," lyder det fra Mogens Nørgaard.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere








Læses lige nu