Artikel top billede

Mozilla erkender licens-brøler i Firefox

En slutbrugerlicensaftale blev i sidste uge tilføjet Firefox. Efter stærk modvind skal den nu fjernes igen.

Computerworld News Service: Mozilla bøjer sig for kritikken fra Linux-brugere, der er vrede over, at open source-organisationen har tilføjet en slutbrugerlicensaftale til Firefox, og erkender nu, at det var en fejl.

Mozilla udtaler, at den vil blive fjernet igen ved den næste opdatering af browseren.

I et par blogindlæg erkendte den tidligere CEO for Mozilla Mitchell Baker, som nu er bestyrelsesformand for Mozilla Foundation, som den første, at det var en fejl at indføre en slutbrugerlicensaftale (EULA) i Linux-versionen af Firefox, og meddelte, at EULA'en ville blive fjernet igen.

"Vigtigst her er det at anerkende, at indholdet i slutbrugerlicensaftalen er forkert," skrev Baker mandag.

"Det korrekte indhold ville tydeliggøre, at koden er underlagt FLOSS (der står for free/libre open source software, red.) licensering, og ikke indeholde det typiske slutbrugerlicensaftale-sprog, som er i den nuværende version. Vi skabte en licensaftale, der påpeger FLOSS, men vi begik en kæmpebrøler ved ikke at få denne aftale ud til Ubuntu, andre distributører og udgivet til offentlig evaluering."

I tirsdags gik Baker et skridt videre.

"Vi er kommet til den forståelse, at hvad som helst, der minder om en EULA, generer, selv hvis indholdet er FLOSS-baseret. Så vi fjerner den helt."

Brokkerier fra Linux-folket

Al palaveren startede, da Ubuntu-brugere i sidste uge begyndte at klage over, at den nyeste build af Firefox 3.0.1 indeholdte en slutbrugerlicensaftale.

Mark Shuttleworth, som er CEO for Canonical, den kommercielle virksomhed, der sponsorerer Ubuntu, gav hurtigt sin mening til kende på en mailingliste.

"Jeg ville ikke anse en EULA som den bedste praksis," skrev han lørdag i en beskrivelse af, hvordan Mozilla havde krævet en EULA for at beskytte sit varemærke.

"Det er uheldigt, at Mozilla føler, at dette er absolut nødvendigt, men det gør de."

I den samme meddelelse manede Shuttleworth brugerne til besindelse.

"Det er ikke konstruktivt at sige, "hvad fanden sker der?" Ej heller er det konstruktivt at skrive lange svadaer udelukkende med store bogstaver, fortsatte han.

"Jeres softwarefrihedsrettigheder bygger på juridisk grundlag, lige som Mozillas rettigheder over Firefox-varemærket gør. At lyde og handle, som om jeres rettigheder bliver trådt under fode, rammer langt ved siden af pointen ved åbent software."

Ikke normal praksis i open source

Selvom slutbrugerlicensaftaler er almindelig praksis i Windows- og Mac OS X-miljøerne, så er de ikke blot et sjældent syn men i store træk irrelevante, når det kommer til Linux og andre open source-miljøer.

Dette påpegede Mozillas advokat også i et blogindlæg mandag, der udpenslede to hovedproblemer ved virksomhedens beslutning om at inkludere en slutbrugerlicensaftale.

"For det første, placerede dette en EULA foran en gruppe slutbrugere, der ikke er vant til at se sådanne aftaler," skrev Harvey Anderson, en vice president hos Mozilla og virksomhedens ledende advokat.

"For det andet, så stemte licensaftalen i sig selv ikke overens med værdierne hos mange af brugerne i både vores egen og Linux-community'erne."

Anderson offentliggjorde samtidig en kladde af den reviderede version af slutbrugerlicensaftalen i sit blogindlæg.

I mellemtiden har et par nyligt fundne fejl i udviklingsversionerne af Firefox 3.0.2 forsinket den næste opdatering med omkring en uge, hvilket vil give Mozilla mulighed for at revidere slutbrugerlicensaftalen, før den næste version går i luften.

Direktør for Firefox, Mike Beltzner, beskrev licensaftaleændringerne som blot en ud af adskillige "opportunistiske, medfølgende opdateringer," der vil nå at komme med i Firefox 3.0.2 på grund af forsinkelsen.

Forefox 3.0.2 er stadig foreløbigt planlagt til udgivelse i næste uge.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere