Artikel top billede

(Foto: Foto: Air France)

Næste web 2.0-bølge på vej mod din smartphone

Sociale netværk, blogs og wiki'er er godt i gang med at invadere de populære business-smartphones. Erhvervslivet kan opnå store fordele med de mobile web-tjenester, mener EMC.

Mens velkendte web 2.0-tjenester som Facebook, LinkedIn, Twitter og Flickr for længst er begyndt at finde vej til privatbrugernes mobiltelefoner, er det endnu så som så med de erhvervsrettede tjenester.

Teknologierne, der kan understøtte en moderne, mobil-baseret kommunikation og videndeling i virksomhederne, findes ellers allerede i de fleste avancerede mobiletelefoner.

Med GPS, kamera, hurtige netforbindelser, masser af plads og gode skærme og tastaturer er platformene ved at være på plads.

"Vi oplever, at mange it-direktører er meget optagede af teknologierne, fordi det er noget, alle taler om - men samtidig forstår de ikke, hvordan tjenesterne kan passe ind i forretningen," lyder det fra Whitney Tidmarsh, Vice President for Content Management & Archiving i EMC.

Lige som stort set alle de andre store spillere på markedet for datahåndtering- og styring, arbejder EMC på produkter, der skal bringe web 2.0 ind i virksomhederne.

I den sammenhæng spiller den mobile platform en afgørende rolle, mener Whitney Tidmarsh.

"Teknologi-virksomhederne bliver nødt til at svare igen på udviklingen med mobil-rettede applikationer, så de kan tilbyde deres services på den mobile platform," siger hun.

Det vrimler med mobile tjenester

I sidste uge udtalte IDC-analytikeren Karsten Weide til Computerworlds US, at det endnu kun er mellem fem og 10 procent af procent af de private mobil-brugere i USA, der har taget de sociale netværk i brug på mobilen.

Men samme analytiker skynder sig at påpege, at hvis man ser på interessen for mobil-applikationer blandt de store internet-virksomheder, kan tallet nemt fordobles på et enkelt år.

Chat-programmerne som er blandt de meget poplære mobil-tjenester, men også sociale netværk som Facebook og LinkedIn har lanceret mobile versioner.

RIM, der står bag Blackberry-telefonerne, har også netop annonceret, at MySpace snart vil være at finde på de populære erhvervstelefoner, og blogsystemer som Wordpress og Blogger findes også allerede i mobile versioner.

Det er dog ikke bare mobil-applikationerne, der driver udviklingen. Også hardwareproducenterne og teleselskaberne er opsatte på at få sparket gang i de mest populære net-tjenester for på den måde at kunne retfærdiggøre priserne på smartphones på de tilhørende abonnementer.

Smitter af på virksomhederne

Whitney Tidmarsh er overbevist om, at udviklingen på privat-markedet vil smitte af på virksomhederne.

Hun peger på, at det at man kan se dokumenter på smarthphones, åbner for en helt ny verden, og efterhånden som mobil-browserne kan det samme som de traditionelle browsere på pc'en, er mulighederne nærmest ubegrænsede.

"Men det er specielt kommunikationen, der er det interessante. Hvis du har et helt netværk, der arbejder på designet af et nyt produkt, vil du være i stand til udveksle beskeder og tanker real-time.

"Det er det ligesom, når vi udveksler beskeder og statusopdateringer på Facebook, men her tager udgangspunkt i et virksomhedskoncept, der er i et sikkert, lukket miljø," siger Whitney Tidmarsh.

Virksomheder skal passe på

Men selv om mange af net-tjenesterne allerede er klar til den mobile platform, er det langt fra det samme som, at virksomhederne er.

"Facebook er en fantastisk redskab, for du får automatisk adgang til alt, der er relevant for dig og din verden. Så mange it-professionelle tænker, at de måske skulle bringe Facebook ind i virksomheden, men det mener jeg, er den forkerte løsning," siger Whitney Tidmarsch.

"Det er så let at dele billeder, dokumenter og filer, at risikoen for, at der bliver lagt ting ud med forretningshemmeligheder, er for høj."

Hun mener i stedet, at man skal søge inspiration balndt de eksisterende web 2.0-services til at skabe virksomhedstjenester, der også tager højde for sikkerheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer