Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Kvalitet vil blive it-branchens redningsplanke

Klumme: Kvalitet i alle led er nødvendig, hvis it-branchen vil undgå at bukke under i de kommende år.

Forleden sad jeg i hyggeligt selskab med nogle gode folk fra it-branchen (hvor godtfolk er osv.) og udvekslede erfaringer om håndværkere.

"Polske håndværkere arbejder virkelig igennem."

"Svendene shopper rundt efter den højeste løn."

"Hvis vi havde vidst, at det ville tage et år at udskifte badeværelserne, var vi nok ikke gået i gang."

"Tømreren har faktisk lige netop i dag glemt at ringe tilbage."

"Utroligt, at de ikke får leveret det sidste, så de kan sende den sidste faktura."

"…Hvis de altså husker at fakturere."

"Mange af dem vil bukke under i den kommende tid, når økonomien bremser op."

Så var det, vi så på hinanden og tænkte "hmm…," men så vendte den hyggelige stemning tilbage, og vi tænkte "nej, den slags sker da ikke i it-branchen."

Der er nemlig ikke særlig mange polakker inden for it.

Men lad os nu alligevel for et øjeblik antage, at it-branchen også kunne blive ramt af en lignende syge med kvalitetsproblemer, løninflation og dygtige udenlandske konkurrenter.

Hvad er det, der skal bringe os sikkert igennem de kommende år, så vi ikke er dem, der bukker under?

Der er en masse helt naturlige ting at tage fat på. For eksempel har kunden altid ret - til at blive udfordret.

De færreste er 100-meter mestre i alt, og jeg er da ganske overbevist om, at kvaliteten af vores eget badeværelsesgulv derhjemme ikke havde været helt så høj, hvis murermesteren havde fulgt retningslinjer fra mig.

En arbejdsplads og nogle rammer, der kan fastholde de medarbejdere, der tænker på at shoppe videre til konkurrenten efter en højere løncheck, er nok heller ikke så skidt at have på plads.

To ting er helt afgørende for godt håndværk

Men helt centralt står god gammeldags kvalitet.

Det går man vel aldrig galt i byen med. Fuldmurede huse, hånddyppede tegl og badeværelsesgulve, hvor vandet altid havner i afløbet, uanset hvor du spilder det. Men hvordan oversætter vi det til it'sk?

To ting er afgørende: Metode og DNA.

Kvalitet i metoden er ikke kun et spørgsmål om at have de mest gennemtænkte processer, selvom det selvfølgelig ikke trækker fra.

Kvalitetsstyring er i høj grad hårdt arbejde, der handler om at beskrive, validere, følge og auditere.

Sådan lidt 80'er agtigt, hvor vi talte om quality management, men hvor der dengang måske var en lille tendens til at dyrke kvalitetsstyring for kvalitetsstyringens skyld, skal der i dag fokuseres på at levere.

80'er-stilen er dog ikke helt pakket væk endnu. Men kvalitetsafdelingen selv er gået fra at være prædikanter i 80'erne til at være en central funktion i virksomhedens motorrum i dag.

DNA handler om, hvordan vi gør det, om vi har rygrad og sjæl med i arbejdet.

Vi kan følge proceduren til punkt og prikke og stadig levere noget bras.

Murermesteren igen: Det kan godt være, at kunden ikke ser det, men han ved selv, hvornår det er i orden, og hvornår det ikke er.

Og han kan umuligt være stolt over at have leveret et gulv, hvor vandet havner ovre i hjørnet i stedet for i afløbet, selvom han måske har fulgt manualen.

Det lyder som begyndelsen på en halvdårlig vittighed - men alligevel: En murer, en elektriker, en tømrer og en maler sidder og udveksler erfaringer om it-branchen:

"Mine kunder klager over, at jeg ikke afslutter mine projekter, og at jeg sender forkerte fakturaer - og jeg kan ikke komme igennem til de fjolser, der har leveret mit økonomisystem. Hvis jeg havde vidst, det ville tage et år at få udviklet den mobilløsning, var jeg nok ikke gået i gang."

"De får nogle helt vanvittige lønninger i it-branchen."

"Jeg har hørt, at indiske it-folk virkelig arbejder igennem."

Er billedet tydeligt nok? Godt håndværk - kvalitet i alle led af leverancen - må være en af de vigtigste ting at holde fast i, hvis vi ikke vil være blandt dem, der bukker under i de kommende år.

Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere