Nedbruddet - og IBMs mørklægning
Det kom som et chok for store dele af dansk erhvervsliv, da en del af IBM's knap 10.000 kvadratmeter danske datacentre gik i sort onsdag 9. april.
Konsekvenserne var omfattende, i det en meget stor del af Danmarks største selskaber kører dele af deres forretning via IBM's datacentre.
Det betød, at store organisationer som Danske Bank, A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Arla, Københavns Kommune samt sygehuse og apoteker blev ramt af nedbruddet.
Hos IBM udløste nedbruddet - der med sine syv timer er det længste crash, IBM har haft herhjemme - panik.
Telefonerne bimlede løs, teknikerne løb omkring, og alle kørte på de høje nagler, mens IBM udadtil forsøgte at kontrollere situationen ved at klappe i - alt i mens offentligheden desperat krævede oplysninger om nedbruddet, der ramte så mange.
Senere har IBM erkendt, at strategien var forkert. Offentligheden skal løbende have informationer, når man rammes af så stort et nedbrud, lyder erkendelsen.
Computerworld bringer her det samlede overblik over det store nedbrud.
Nedbruddet
IBM-problemer rammer store kunder i Danmark 9. april: Store danske kunder er ramt af driftproblemer hos deres leverandør IBM. Danske Bank, A.P. Møller Mærsk og Carlsberg er blandt de ramte virksomheder. |
IBM mørklægger gigantstort dansk it-nedbrud 10. april: IBM i Danmark mørklægger det gigant-store it-nedbrud, der i går ramte en lang række store virksomheder og hjemmesider. "Ingen kommentarer," lyder det fra selskabet. |
IBM beklager: Nu skal gigant-nedbrud kulegraves 10. april: IBM går nu ud og beklager gårsdagens store nedbrud. Firmaet har nu genoprettet driften på alle systemerne. |
Den larmende tavshed om it-skandalen 15. april: BLOG: Et it-nedbrud hos IBM ramte i sidste uge adskillige store danske virksomheder som Arla, Carlsberg og Danske Bank. Siden har tavsheden været slående, om end topchefen her til morgen tog bladet fra munden. Spørgsmålet er, om tavsheden er skadelig? |
Dyb undren over IBM-mørklægning efter nedbrud 15. april: IBM's mørklægning af sidste uges store it-nedbrud er helt uforståelig, mener kommunikations-eksperter. Omverdenen har en forventning om åben kommunikation, lyder dommen fra blandt andre Henrik Byager. |
IBM-direktør efter gigantnedbrud: Det sker ikke igen 15. april: IBM påtager sig det fulde ansvar for driftsnedbrudet i flere af Danmarks største virksomheder. "Det sker ikke igen," siger IBM's administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen. |
Leder: IBM's sorte onsdag skal kulegraves 17. april: Computerworld mener: Det handler om at skabe ro, renlighed og regelmæssighed både omkring de funktioner, der er outsourcet, og de processer, som håndterer outsourcingen. |
IBM-direktør: Jeg kan ikke garantere nul fejl 14. maj: Jeg kan ikke garantere, at der ikke sker fejl, lyder det fra IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, der er blevet kritiseret for netop at sige, at der ikke vil ske fejl igen. |
Sådan ramte nedbruddet kunderne
Danske Bank: IBM-koks rammer ekstremt uheldigt 10. april: Gårsdagens kæmpenedbrud hos IBM lammede også millioner af kort i Danske Banks irske og finske forretninger. "Det rammer ekstremt uheldigt," lyder det fra banken. |
Mælkemangel i danske butikker efter IBM-koks 10 april: Den danske mejerigigant Arla blev lammet af IBMs nedbrud i går. Firmaet har ikke kunnet modtage ordrer, så nogle butikker har ingen mælk fået i dag. Arla forventer udgifter i million-klassen. |
Carlsberg var godt forberedt på IBM-nedbrud 10. april: Carlsberg fik testet nødprocedurerne i går, da problemerne hos IBM satte alle bryggeriets fælles systemer i Europa ud af drift. Nødproceduren bestod, lyder konklusionen. |
Sygehuse og apoteker også ramt af IBM-nedbrud 11. april: Sygehuse i hovedstaden havde problemer med it-systemer, og mange apoteker kunne ikke få adgang til recepter, da IBMs drift gik død. |
Københavns Kommune utilfreds med IBM-forklaring 15. april: Landets største kommune blev sendt i tovene, og 25.000 medarbejdere blev påvirket, da IBM gik ned i onsdags. Nedbruddet kan diskvalificere IBM fra et udbud til 800 millioner kroner. |
Konsekvenserne for IBM - kunderne stikker af og Sander går ind i sagen
IBM-nedbrud havner på Sanders bord 14. april: Det alvorlige it-nedbrud hos IBM lander nu på videnskabsminister Helge Sanders bord. Han skal redegøre for påvirkningerne i staten. |
Skuffede kunder forlader IBM 16. april: Store kunder forlader samarbejdet med IBM. Årsagen er utilfredshed med IBM's serviceniveau og en for ringe drift af deres systemer. |
Sander: Myndigheder må selv håndtere IBM-nedbrud 24. april: Videnskabsminister Helge Sander mener, at det er op til de enkelte myndigheder at forlange eventuelt erstatning efter IBM's nedbrud. De nuværende standardkontrakter er gode nok, lyder det. |
Danske Bank slår i bordet efter nyt IBM-nedbrud 5. maj: Storbanken Danske Bank blev fredag igen ramt af et nedbrud hos IBM. Det giver ekstra indhold på et møde med IBM's ledelse i denne uge, hvor Danske Bank ventes at slå i bordet. |
Carlsberg kræver bedre test hos IBM 23. maj: IBM-nedbruddet 9. april får direkte konsekvenser for Carlsbergs out-sourcing af it til IBM. Carlsberg kræver detaljeret dokumentation for, at der foretages ordentlige failover-test i IBM's datacentre. |
Statens it-råd skal drøfte IBM-nedbrud 28. maj: Carlsberg kræver som følge af IBM's nedbrud bedre dokumentation af IBM. Nu beder videnskabsministeren Statens it-råd se på de offentlige myndigheders datasikkerhed. |
Inde i maskinrummet - hvad skete der egentlig?
IBM-nedbrud kan skyldes netværksfejl 10. april: Med flere store kunder der er blevet ramt af nedbrud i applikationer på Windows-servere, Unix-servere og mainframes, tyder alt på en netværksfejl. |
Knurhår på printkort, IBM-nedbrud og fejltolerante systemer 10. april: BLOG: Hvordan grøn it kan have katastrofale effekter. Advarsel! Dette blogindlæg indeholder vilde spekulationer og kun få reelle informationer om IBM-nedbruddet. Men der er interessante oplysninger om knurhår på printkort. |
Cisco lader IBM svare for sig 17. april: Indtil videre har Cisco ikke haft mulighed for at evaluere IBM-nedbruddet. Vi har haft travlt med at assistere IBM, siger general manager i Cisco, Niels Münster-Hansen. |
IBM løfter omsider sløret for dansk gigant-nedbrud 3. september: IBM fortæller her om nedbruddet, der i april måned lagde flere store virksomheders it-systemer ned. Fremover vil vi være mere åbne, lyder det fra IBM. |
Sådan sikrer du dig mod næste store nedbrud
Sådan klarer du IBM's næste nedbrud 17. april: Nedbrud i storskala som IBM's store nedbrud fornylig er uundgåelige. Men mange problemer kan undgås ved at tage nogle forbehold og tænke sig om. Se her, hvordan du gør. |
Sådan undgår du totalt kollaps i dit datacenter 23. maj: Alle datacentre fejler før eller siden. Kunsten er at isolere og udrydde fejlene, inden de udvikler sig til katastrofer som IBM's nedbrud fornylig. Læs Computerworlds guide til at afværge katastrofen. |