Artikel top billede

Fuld speed på it-udstyr til luksusbåde

Top 100-pris: KVH Europa sørger for udstyr til satellit-tv til rige forretningsfolk, når de sejler rundt i deres luksus lystyachter. Med en satsning på at levere bredbånd sætter selskabet en ny guldkurs.

Danske KVH Europa leverer satellit-tv til rige europæere, asiater og forretningsfolk fra mellemøsten, når de sejler rundt på verdenshavene i deres store luksus lystyachter.

Selskabet sælger, markedsfører og supporterer satellit-tv via produktet Trac Vision til luksusbåde i Europa, Mellemøsten og Asien.

Det har givet den prisen 'Bedste tele- og netværskudstyrsfirma'.

"Når du ser en stor luksus lystyacht ligge til kaj ved middelhavet, er de to små paddehatte med stor sandsynlighed vores udstyr," siger administrerende direktør Mads Bjerre-Petersen fra KVH Europa.

Markedets B&O

Firmaet med 19 ansatte er reelt et eksportkontor for det amerikanske moderselskab, hvor man laver produkter af højeste kvalitet.

"Vi er vores markeds B&O. Vi er de dyreste og mener i al beskedenhed, at vi er de bedste," siger direktøren.
Mads Bjerre-Petersen forklarer, at den næste store satsning bliver at levere bredbånd via to-vejs-satellit forbindelse.

"Ud over at se tv, har mange af folkene med lystyachter tjent deres penge på egne firmaer. Firmaerne skal de kunne komme i kontakt med via vpn-forbindelser og lignende," siger direktøren.

Med det nye produkt regner selskabet i Danmark at fordoble omsætningen fra de nuværende 81 millioner kroner til godt 160 millioner kroner på tre år.

Årets resultat er dog fuldt tilfredsstillende, mener direktøren.

Allerede i dag har selskabet salgskontorer over hele verden. Og det nye bredbånds-produkt bliver ført ind i KVH Europas salgskanal allerede i år.

KVH Europa samarbejder tæt med bådebyggere af luksus lystyachter.

KVH Europa har flere år i træk været helt oppe at snuse til specialprisen tele og netværksudstyr. Således var man i top 3 både i 2006 og 2007.

I bestyrelsen for KVH Europa A/S sidder udover direktør Mads Bjerre-Petersen, der har været i selskabet siden 1992, også to repræsentanter fra det amerikanske moderselskab.

Top 3 firmaer

Placeringer:

1. KVH Europe A/S

2. Draka Comteq Denmark A/S

3. Rohde & Schwarz Danmark A/S

Læs mere på www.cw.dk/top100.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel