Artikel top billede

Forbrugerrådet: Mobilt bredbånd må ikke oversælges

Selv om der tages en række forbehold, er det vildledende, når teleselskaber markedsfører mobilt bredbånd med urealistiske max-hastigheder, mener Forbrugerrådet.

Når teleselskaber sælger mobiltbredbånd med maksimale hastigheder, det i praksis ikke er muligt at opnå, er der tale om vildledende markedsføring, mener Forbrugerrådet.

Teleselskaberne garanterer dog ikke de maksimale hastigheder, men skriver, at forbrugerne kan få "op til" den angivne hastighed.

Men det er ikke nok, mener Forbrugerrådet.

"Du kan ikke love guld og grønne skove og så tage forbehold. Der skal være realiteter bag det, du stiller forbrugerne i udsigt. I dette tilfælde er det helt teoretisk, at forbrugerne kan opnå det, som de bliver stillet i udsigt, derfor lyder det i mine øre som vildledende markedsføring," siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet.

Komplekst og uigennemskueligt

Teleselskabet 3 reklamerer med hastigheder på "op til 7,2 Mbit", men teleselskabets kommunikationschef, Stine Green Paulsen, har overfor Computerworld erkendt, at forbrugerne ikke kan opnå de lovede hastigheder, men at der blot er tale om "en standard". Hun understreger, at 3 på deres hjemmeside skriver, at forbrugerne bør forvente hastigheder på mellem 2 og 5,5 Mbit.

"Der skal tages et klart og tydeligt forbehold. Hvis 3 mener, at forbrugerne kan forvente mellem 2 og 5,5 Mbit, bør de sige "op til 5,5 Mbit","siger Forbrugerrådets jurist.

Hun understreger, at der påhviler teleselskaber en særlig oplysningspligt, fordi det for mange forbrugere kan være et komplekst og uigennemskueligt område.

Ifølge Anette Høyrup kan de optimistiske hastighedsangivelser betyde, at der er tale om en produktmangel efter reglerne i købeloven. Derfor har utilfredse forbrugere mulighed for at gå til Forbrugerklagenævnet og kræve at få deres penge tilbage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere