Artikel top billede

EU afviser iPod-konfiskering ved grænsen

EU afviser, at en ny antipirat-aftale betyder, at tolderne snupper din iPod ved grænsen, hvis der er ulovlig musik på den. De rejsende er beskyttet af eksisterende EU-lov, siger pressetalsmand.

Selvom du passerer igennem tolden med et par piratkopierede musiknumre, behøver du ikke frygte at tolderne snupper din afspiller.

Det slår talsmand for Europa-Kommissionen Martin Selmayr fast, efter at Computerworld i de seneste dage har beskrevet antipirat-aftalen ACTA, der i øjeblikket er ved at tage form.

"ACTA fokuserer ikke på enkeltpersoner. Det handler om organiseret kriminalitet og storsmugleri, som udgør en trussel overfor offentlighedens sikkerhed. Det handler ikke om at begrænse borgernes rettigheder eller at genere forbrugere," udtaler Martin Selmayr.

Kun et forslag

Der har ellers tidligere været fremsat forslag om, at tolderne skal kunne konfiskere og eventuelt destruere bærbare computere og lignende, hvis de har mistanke om, at der er materiale på, som er i strid med ophavsretten.

Forslagene er blevet offentligt tilgængelige i forbindelse med den såkaldte Anti-Counterfeit Trade Agreement (ACTA), som er ved at blive forhandlet på internationalt plan.

"Der findes allerede en klausul i EU-lovgivningen, som sikrer rejsende, hvis materiale i strid med ophavsretten ikke er decideret storsmugleri," siger Martin Selmayr.

RIAA's ønskeliste

Forslaget, som stammer fra den amerikanske musikindustris brancheorganisation Record Industri Association of America (RIAA), så ellers gerne, at tolderne hjalp til i kampen mod piraterne.

"Myndighederne skal kunne konfiskere materiale, som er i strid med ophavsretten, både indenlands og ved grænserne, uden anmeldelse," skriver RIAA i sit forslag.

Men i EU skal tolderne ikke bruge tid på at jagte hobby-pirater, siger talsmanden.

"Tolderne i EU-staterne, som til dagligt bliver konfronteret med narko-, våben- og menneskesmugling, har hverken tid eller ressourcer til at lede efter et par ulovlige musiknumre på en iPod eller bærbar computer," fortæller Martin Selmayr til Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere