Artikel top billede

Musikindustri: Vi bør lade os inspirere af piratsiderne

Det er brugervenligheden og ikke prisen, der afgør, om folk henter musik lovligt eller ulovligt på nettet, viser ny undersøgelse. Det kan musikindustrien lære meget af, indrømmer IFPI.

Prisen på musik har længe været anset som en af de afgørende faktorer, når folk forandrer sig til pirater og henter musik ulovligt fra diverse fil-delingstjenester som eksempelvis Piratebay.

Men en ny undersøgelse af bruger-adfærden omkring Radiohead-albummet In Rainbows afslører, at brugervenlighed, bekvemmelighed og vanens magt er langt stærkere end klingende mønt.

For selv om radiohovederne i oktober havde lagt deres album ud til en pris, som forbrugerne selv kunne bestemme, oversteg de 2,3 millioner ulovlige downloads via torrent-tjenester klart det samlede antal lovlige downloads.

Det skriver Financial Times på baggrund af en undersøgelse fra rettighedsorganisationen MCPS-PRS Alliance samt mediebureauet Big Champagne.

"Tallene er ikke overraskende, fordi torrent-tjenesterne er nemme og hurtige at benytte. Det kan mange pladeselskaber lære meget af," siger marketing-direktør Jesper Bay fra pladeselskabernes brancheorganisation IFPI.

Konkurrerer på kvalitet

Jesper Bay påpeger dog, at pladeselskaberne stadig kan og skal konkurrere, på det han kalder "klassiske kvalitetsdyder" som musikkvalitet, art-work og mere systematisk søgning.

Teknologien er ikke afgørende faktor

"Det er dog overraskende, at prisen ikke spiller den store rolle, så folk rent faktisk foretrækker at hente musikken ulovligt," lyder det fra Jesper Bay.

Tidligere har pladeindustrien troet, at prisen på musikken afholdt mange fra at købe den lovligt.

"Vi har interviewet mange pirater, som alle har sagt, at prisen drev dem til de ulovlige tjenester, men Radiohead-undersøgelsen indikerer jo det modsatte," forklarer Jesper Bay til Computerworld.

Teknologi ikke afgørende

Om musikindustrien ligefrem tager de meget benyttede torrent-tjenesterne til sig er dog straks mere tvivlsomt.

"For os er teknologien ikke det afgørende, og fildelingstjenesterne er næppe vejen frem. Men det er dog klart, at vi kan se, at brugervenlige programmer skaber en stor loyalitet og stærke brands, hvilket vi kan lære af," forklarer Jesper Bay.

Han peger dog på, at nye, lovlige tjenester som eksempelvis TDC's Play har muligheder for at slå igennem på et marked, der i høj grad er præget af musik-pirater.

"Play er et eksempel på en musik-tjeneste, der på ganske kort tid kan opnå en stor brugerskare ved hjælp af det rigtige udbud og markedsføring. Og det er vejen frem," afslutter Jesper Bay.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere