Artikel top billede

Ekspert: Kunøe og Jensby i hedt KMD-opgør

It-investor Ib Kunøe slår på, at KMD skal forblive på danske hænder. Asger Jensby vil formodentlig gå sammen med udlændinge. Men de står lige stærkt, lyder det fra ekspert.

Kampen om KMD, der har 3.000 ansatte og en omsætning på den anden side af tre milliarder kroner, er for alvor skudt i gang.

Forleden kunne Computerworld fortælle, at tidligere topchef hos CSC og nuværende storinvestor Asger Jensby er interesseret i at købe KMD.

Han gjorde det dog klart, at det ikke vil ske alene.

I dag skriver Børsen, at Asger Jensby overvejer at gå sammen med en flok investorer fra udlandet.

Tidligere har en anden it-investor, Ib Kunøe, også vist stor interesse for KMD.

Dengang slog han på, at KMD burde sælges til danskere.

"De ansatte vil gerne have en dansk ejer, og jeg tror ikke, at KL vil sælge til en udenlandsk kapitalfond. Heller ikke til IBM eller CSC," sagde Ib Kunøe dengang til crn.dk.

Det blev afvist af formanden for KMDs ejere i KL, Erik Fabrin, som "spin".

De står lige

Professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus vurderer, at de to står lige i kapløbet.

For vinderen bliver den, der vil betale mest.

"Hensyn til medarbejdere og den slags kommer kun til at spille en rolle i medierne, tror jeg. Når der skal handles, så bliver det en rå kapitalmagt, der bestemmer," siger han til Computerworld.dk.

Og sådan bør det være, mener professoren.

"Vi er en del af et globalt samfund - også kommunerne og de traditionelle KMD-kunder. Det vigtigste er, at KMD har en god ledelse og en god organisation, og det vil enhver ejer have interesse i," siger Anders Drejer.

Derfor mener Anders Drejer heller ikke, at Asger Jensby nødvendigvis vil være guld værd for en udenlandsk køber, at få med i investorgruppen.

"Jo, i medierne måske. Men han vil være mere værd i forhold til det med ledelse af KMD efter et køb. Han vil kunne tilføre den organisation en masse gode ting," siger Anders Drejer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere