Artikel top billede

Tårnhøj efterspørgsel presser pris på iPhone 3G op

Stor efterspørgsel og snart tomme lagerhaller presser prisen på den nye iPhone 3G i vejret. Højeste bud på eBay: 11.200 kroner.

Computerworld News Service: Den store efterspørgsel efter iPhone 3G kan tydeligt ses på auktionssitet eBay, hvor ivrige købere byder mere end 1.000 dollar - eller omkring 5.000 kroner - for iPhone 3G, der dermed ser ud til at blive et af tidens helt hotte gadgets.

Efterspørgslen efter iPhonen er fortsat meget stor - også i de fysiske butikker, hvor der eksempelvis mandag var lang kø foran Apple-butikken i New York, fordi folk ville sikre sig en iPhone fra den begrænsede beholdning.

Samme scener udspillede sig, da den første generation iPhone blev lanceret sidste år.

Apples iPhone 3G blev lanceret 11. juli, og der blev solgt mere end en million eksemplarer alene i den første weekend.

Efterspørgslen er fortsat, og flere leverandører - heriblandt AT&T i USA og O2 i Storbritannien - kan ikke følge med efterspørgslen.

På eBay er buddene på en 16G iPhone oversteget 1.000 dollar. Et bud ligge for tiden endda på 2.325 dollar eller godt 11.200 kroner. De gennemsnitlige bud for en 8G-telefon ligger på mellem 800 og 900 dollar - eller mellem 3.800 og 4.300 kroner.

I en af auktions-runderne spørger en potentiel byder, om iPhonen kan sendes til Indonesien, hvis han køber den. Det indikerer, at der kommer bud ind fra lande, hvor iPhonen først vil blive lanceret i slutningen af året.

Den nye iPhone er indtil videre blevet lanceret i 20 lande. Apple håber at være nået op på 70 lande ved årets udgang.

Sælgerne på eBay annoncerer med, at iPhonen ikke er låst, hvilket betyder, at den kan fungere på hvilket som helst tele-netværk.

Ifølge Apple vil leverancerne rette sig igen i løbet af de kommende måneder. Det regnes for sandsynligt, at Apple når op på at sælge 5,1 millioner iPhones i indeværende kvartal.

Generelt er der for tiden grøde og opbrud på markedet for mobile styresystemer, hvor spillerne er ved at gruppere sig i to fraktioner, der i al væsentlighed kommer til at kæmpe om det stærkt voksende marked i en tid, hvor mange funktionaliteter og applikationer er på vej fra pc'erne og over på de mobile enheder.

Denne kamp kan du læse mere om her.

Oversat af Dan Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere