Tilbage til artiklen: Hvad ved vi egentlig om Windows 7?
En smule. Men ikke meget.
Om aftenen viste Microsoft en trykfølsom skærm, som angiveligt bliver integreret i Windows 7.
Funktionen, som indeholder den teknologi, som Microsoft lancerede sidste år som sit Surface-projekt, minder meget om de gestikbaserede multi-touch-værktøjer, der findes i Apples iPhone og MacBook Air, selv om touch-delen på MacBook Air er begrænset til en trackpad - om end i overstørrelse - og ikke gælder hele skærmen.
Der er lidt at trække ud fra programmet for Professional Developers Conference, der løber af stabelen 26.-30. oktober.
Der er en session, som omhandler batterilevetid - formentlig primært batterier i bærbare, men også til andre mobile enheder, som Microsoft håber at få Windows 7 ind i.
Andre sessions på konferencen vil omhandle Windows 7-emner som "Graphics Advances", "Touch Computing" (det ved vi allerede) og "Web Services in Native Code".
Det sidste lyder spændende, især med tanke på Microsofts ihærdige promoveren af sit "Software + Service"-koncept.
Styresystemet vil ifølge Microsoft indeholde et nyt netværks-API (application programming interface), der understøtter konstruktion af SOAP-baserede webtjenester i maskinkode.
Tilbage til artiklen: Hvad ved vi egentlig om Windows 7?