Artikel top billede

Flere unge vil læse datalogi end tidligere

Sidste års stigning i ansøgere til datalogistudierne ser ud til at fortsætte i år. Særligt Aarhus Universitet trækker mange til. Hvordan lyder trylleformularen, spørger vi Aarhus Universitet.

179 personer har søgt datalogi på Aarhus Universitet som deres førsteprioritet, da landets unge i år skulle vælge studieretning.

Det er en markant stigning i forhold til de 130, der søgte i 2007, hvilket igen repræsenterede en markant stigning i forhold til 2006, hvor kun 88 havde haft studiet som førsteprioritet.

Også på Syddansk Universitet er ansøgertallet steget en smule. Fra 47 til 50 ansøgere på datalogistudiet.

På Københavns Universitet ser billedet lidt anderledes ud. 92 personer har søgt ind på DIKU som førsteprioritet, i 2007 havde 101 gjort det samme.

På Aalborg Universitet har interessen også været stigende, og datalogistudiet fik i år 44 ansøgninger, mod 34 i 2007.

Det tyder på, at den generelt stigende interesse for it-uddannelser, man kunne se sidste år er fortsat i år.

Dygtige Århus

Hvorfor netop Aarhus Universitet klarer sig så godt er Arne Vollertsen ikke sikker på, men han understreger, at der gøres meget, for at give et godt indtryk af studiet.

”Vi har rigtig god forbindelse til andre fagområder, hvilket vi går meget op i, at fortælle om. Vi gør også en stor indsats for at brande hele Katrinebjerg og den betydning det har for studiet,” siger han.

De datalogistuderende på Aarhus Universitet har ofte mulighed for at deltage i udviklingsforløb på de virksomheder, der er tilknyttet it-byen Katrinebjerg.

Og brandingen overfor den brede offentlighed ser ud til at virke. Udover den kraftige stigning i ansøgertallet er der en anden spændende tendens i årets tal.

”Det er for tidligt at sige med sikkerhed, men det ser ud til, at op mod 15 procent af ansøgerne er piger. Tidligere gik bølgerne højt, hvis der var en enkelt pige blandt 100 ansøgere,” siger Arne Vollertsen.

Så selvom der ikke er noget entydigt bud, så er han ikke i tvivl om, at det store brandingarbejde der udføres i Århus er af afgørende betydning.

”Jeg tror også vi gør en del mere, for at forbedre vores image her i Århus, end de gør i København,” siger Arne Vollertsen.

En del af forklaringen

Sidste år oprettede Aarhus Universitet en ny bacheloruddannelse i datalogi. Et afsluttet forløb, med indlagte internships. Ifølge Arne Vollertsen var den en stor del af forklaringen på sidste års ansøgerstigning.

”Der har været stor søgning til den nye uddannelse, men den kan ikke forklare hele stigningen. I år har den nye bacheloruddannelse fået 55 ansøgere, mens den almindelige datalogiuddannelse har fået 124 – det er en kæmpe stigning,” siger Arne Vollertsen, kommunikationschef på Alexandra Instituttet.

Den 28. juli udgives en samlet statistik for ansøgere til alle studier, gennem den koordinerede tilmelding.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere