Artikel top billede

Tør du satse på de unge og uerfarne?

Klumme: Vi skal turde satse på de uerfarne unge, vi skal åbne for medarbejdere fra andre brancher og vise, at det er personligheden, der tæller - snarere end de tekniske it-kundskaber.

Færre og færre unge søger ind på it-uddannelserne, og den generelle interesse for branchen må siges at være dalende. Som så mange andre industrier og virksomheder i dag trænger it-branchen til en solid omgang employer branding. Vi er og har simpelthen været for dårlige til at brande os selv over for de unge og fortælle om, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde.

I Columbus IT turde vi ikke satse på de unge, nyuddannede, men fokuserede i stedet på det sikre valg: De erfarne folk med branchekendskab.

Det er dyrt at lære nye op, og der er stor risiko for at tabe dem, som ikke har branchekendskab, på gulvet. Men inden for de sidste par år er vi bevidst gået efter de yngre og uerfarne, som vi sluser ind gennem nogle populære trainee-forløb i samarbejde med Microsoft.

Skræmt væk

For hvis vi helt udelukker den yngre generation, kan vi godt glemme alt om opsving. Faget er kompliceret og kræver både it-teknisk flair og forretningsmæssig forståelse, og branchen har som helhed ikke turdet satse på den yngre generation.

Dermed har vi alle sammen skræmt nogle meget kompetente årgange væk.

Tiltag som trainee-ordningen er med til at sætte fokus på branchens muligheder og et stærkt employer brand skal fjerne opfattelsen af en abstrakt og overophedet branche, som ikke appellerer til unge nyuddannede.

Skab nye rollemodeller

Vi bliver fravalgt, fordi branchen er synonym med ord som arbejdspres og stress, og det er for ensidigt. It-branchen er travl, men vi tilbyder også spændende, internationale arbejdsopgaver og fleksibilitet til dem, som har behov for det.

Der er mange fordomme om branchen, og vi er nødt til at tage vores del af skylden på os. Vi har for få rollemodeller, og det kræver en målrettet indsats at ændre tendensen. Trainee-ordningen har sikret os nyuddannede med mange forskellige uddannelses-baggrunde og fungerer samtidig som effektiv indslusning i en travl og ellers ufleksibel branche.

Vi er ikke gode nok til at fortælle, hvad vi kan tilbyde, og hvad en it-konsulent rent faktisk laver. Hvis vi kunne kommunikere det bedre, ville vi sikkert få flere forskellige typer ansøgere. Vi skal sløjfe de tekniske budskaber til fordel for ren besked om konsulentbranchens mange muligheder.

It kan de fleste lære

For os tæller de personlige kompetencer mere end de it-faglige kompetencer, it kan de fleste lære at anvende. Og det tror jeg ikke, at branchens nyuddannede er klar over.

Vi får kun henvendelser fra dem, som kender os, og vi efterspørger kun den type kandidater, vi kender. Et bedre employer brand ville give væsentlig bedre kort på hånden i en rekrutteringssituation – og her er alle tiltag velkomne.

IT-Branchen foreslår at gøre uge 46 til fast praktik­uge, hvor it-virksomheder tilbyder unge mennesker en uges skolepraktik. Det – sammen med arrangementer som it-Natten – er med til at sætte fokus på branchens tilbud og muligheder, og det skal vi bruge mange flere kræfter på fremover.

Steen Hagengaard er administrerende direktør i Columbus IT.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere