Artikel top billede

Microsoft ser data-centre overalt

Mobile data-centre vil være nøglen til at leve op til den stigende efterspørgsel på online-tjenester, men udstyrs-leverandørerne bliver nødt til at designe produkter specifikt til dette formål.

Computerworld News Service: Microsoft har allerede vist sin begejstring for de mobile datacentre, som i sin essens er hundredvis af servere proppet ind i en standard 20-fods (6,1 meter) shipping container, der kan leveres hvor det er nødvendigt, så længe der er en strømforsyning og netværksforbindelse.

Microsoft har udtalt, at virksomheden vil placere mere end 200 af dem på første sal af et data-center der er under opbygning i Chicago. Microsoft driver allerede mindst en online-tjeneste, Virtual Earth, fra et mobilt data-center i Colorado.

"Ideen om 'mobile modul-datacentre' er nøglen til branchens fremtid, det er derfor jeg taler om data centre nu, ikke blot til Microsoft, men også til vores kunder," sagde Daniel Costello, Microsofts direktør for datacenter-forskning, i en [url= http://events.gigaom.com/structure/08/]præsentation[/url] ved GigaOM's struktur konference i San Francisco.

Investering i disse 'server-containere' kan vise sig at være mere energi-effektivt og omkostnings-besparende end at bygge et nyt traditionelt data-center, og Microsoft ser det nye format som mere end blot ekstra regnekraft med kort varsel.

"Vi ser dem som en primær 'emballage-enhed'," sagde Daniel Costello.

Sparer penge og miljø på containere

Brugen af shipping-containere er en del af Microsoft nye strategi om at genoverveje sine data-centres udformning, samtidig med at virksomheden forsøger at tilføre ekstra kapacitet til data-centrene, på en måde der er både omkostnings-effektiv, og strømbesparende.

"Vi stiller spørgsmålstegn ved alle aspekter af data-centerets opbygning, inklusivt at fjerne beton fra vores data-centres endelige regning," siger han.

"Definitionen af et data-center har ændret sig. Det er ikke bare mursten og mørtel mere, og vi mener samtidig at centrene kan være meget mere energieffektive end hidtil set. Producenter af mobile data-centre fylder i øjeblikket containerne med udstyr, der er designet til traditionelle data-centre.

Vejen frem er at designe systemer specielt til dette nye format. Hvis vi ser på containere vil de formodentlig også tilpasse sig deres nye rolle over tiden," forklarer Daniel Costello.

Mangler det rette udstyr

Costello forklarer at Microsoft har kontaktet alle større server-leverandører, og bedt dem om at levere det rette udstyr. Han tror på at alle større leverandører vil tilbyde mobile data-centre inden for de næste to år. Selskaber som allerede tilbyder disse mobile formater omfatter Sun Microsystems, Verari Systems, Rackable Systems og American Power Conversion.

Nytteværdien af det nye format fremstår tydeligst ved stordrift. Fragter man 2000 servere i en container er det mere omkostningseffektivt end at sende og installere separate server-racks, og de mobile data-centre kræver ikke hævede gulve eller den samme mængde af ledningsføring som de traditionelle data-centre.

Hvad er fordelene?

De mobile data-centre kan tilbyde en mere effektiv strømforsynings ratio (power unit efficiency eller PUE) end traditionelle datacentre. PUE er en måleenhed der anvendes omkring et edb-centers strøm-effektivitet. Hvis en server kræver 500 watt og data-centrets PUE er 3,0, kræver det i alt 1.500 watt for at holde serveren kørende. PUE definition er angivet af Green Grid industri konsortiet.

"Vi har set PUE målinger på 1,3 i de mobile data-centre. Traditionelle data-centre ligger mellem 1,6 og 2,0," siger Daniel Costello.

Containerne kan understøtte 1000 watt pr. kvadratfod (0,0929 m2), hvilket giver virksomhederne flere servere i et begrænset område. Mange virksomheder er ude af stand til at tilføje mere udstyr til deres data-centre fordi strømforsyninger og køleudstyr kører på deres maksimale kapacitet. De mobile data-center er et alternativ til bygning af nye anlæg, eller udvidelse gamle, forklarer Daniel Costello.

Hvad er ulemperne?

Der er dog nogle ulemper og masser af ubesvarede spørgsmål, tilføjer han. En af de ulemper der trækker meget ned er den øgede risiko for at strømforsyningen til en container bliver afskåret, samt nye risici i form af nye (og indtil videre ukendte) regler og love på området. Desuden kan de mobile data-centre der tilbydes i dag, ikke indeholde servere fra flere leverandører, siger han.

"Der kan også opstå problemer med diverse patenter. Ideen med at sætte standard it-udstyr ind i en almindelig shipping-container kan sandsynligvis ikke patenteres, men hvad der sker inde i enheden, i form af luftcirkulation og hvordan indmaden er struktureret kan helt afgjort patenteres," forklarer Daniel Costello

Der er også nogle ubesvarede spørgsmål omkring data-centrenes forventede livscyklus, såsom hvorvidt det kan betale sig at modernisere dem efter 10-års levetid eller om de skal kasseres.

"De finansielle modeller er stadig under udarbejdelse," siger Daniel Costello som svar.

Fremtidsvisioner

Han mener dog at de mobile data-centre vil blive anvendt overalt til at levere tjenester til slutbrugerne i fremtiden.

"Vi plejede at tale om en pc på hvert skrivebord, men hvad med et data-center i hver by?" siger han.

virksomheden undersøger i øjeblikket grønne energikilder til at levere strøm til centrene, herunder vind, sol og vandkraft, forklarer Daniel Costello.

GigaOM's struktur konference handler om hvilket infrastruktur-udstyr der er nødvendigt når vi taler om "cloud computing", som refererer til hostede tjenester som for eksempel 'Amazon's S3 storage service' og 'Googles App Engine', men kan også omfatte online-tjenester som 'MySpace' og 'Salesforce.com'.

Oversat af Jimmie Gustafsson




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere