Artikel top billede

Microsoft og Yahoo på talefod igen

Yahoos aktier bliver handlet flittigere end normalt for tiden, da der huserer rygter om, at selskabet igen er på talefod med Microsoft.

Computerworld News Service: Anonyme kilder fra både Yahoo og Microsoft har udtalt til TechChrunch, at de to firmaer har genoptaget de officielle forhandlinger, der brød sammen 3. maj.

Denne gang er Microsofts tilbud lavere end de 33 dollar per aktie, som var virksomhedens seneste tilbud til Yahoo, der i de tidligere forhandlinger krævede 37 dollar per aktie.

Bevægelighed i aktierne

Yahoos aktiekurs åbnede i tirsdags på 21,18 dollar og faldt derefter til 20,60, men rygterne gav kursen et løft, og Yahoos aktier steg efterfølgende til 23,71 dollar.

Kursen på Yahoos aktier er dog allerede begyndt at falde igen, efter den første bølge har lagt sig. Hverken Microsoft eller Yahoo har reageret på anmodninger om en kommentar.

Microsoft annoncerede sit uopfordrede bud om at købe Yahoo 1. februar i år – et bud på 240 milliarder kroner, som aktionærer ville få 62 procent mere ud af, end hvis de solgte deres Yahoo aktier på aktiemarkedet dagen før. Yahoo aktier kostede 19,18 dollar dagen før tilbuddet faldt.

10 dage senere, 11. februar, afviste Yahoos bestyrelse dette tilbud, da den mente, at det var en undervurdering af selskabets værdi. Yahoos aktiekurs lukkede på næsten 30 dollar den dag.

Microsoft øgede senere sit tilbud til 33 dollar per aktie, eller cirka 47,5 milliarder dollar i alt (cirka 227 milliarder kroner i aktuel kurs). Men lige meget hjalp det, Microsoft trak sig i sidste ende fra forhandlingerne, efter at de to parter ikke kunne blive enige om en endelig pris.

I Microsofts kølvand

Efter at Microsoft havde trukket sit tilbud tilbage, kritiserede flere store Yahoo-investorer offentligt Jerry Yang og bestyrelsen for ikke at forhandle i god tro, og ikke at tilgodese aktionærernes bedste interesser.

Siden da har Microsoft gentagne gange sagt at selskabet ikke er interesseret i at overtage Yahoo. Microsoft har tilbudt at købe Yahoos annonce-afdeling, men disse forhandlinger faldt også igennem uden noget resultat. I stedet indgik Yahoo og Google en mere begrænset aftale, som går ud på at Yahoo outsourcer en del af sin annoncevirksomhed til Google.

Milliard-investor Carl Icahn har dog højlydt givet udtryk for sin utilfredshed, både med Yang og Yahoos bestyrelse. Han har tilkendegivet at han vil forsøge at fortrænge Yahoos nuværende bestyrelse med sin egen kreds af bestyrelses-kandidater, og vil som noget af det første udskifte Yang som direktør. Icahn håber at dette vil bringe Microsoft tilbage til forhandlingsbordet.

Icahn har dog på det seneste udtrykt at han måske ikke vil gå så vidt, og der har været spekulationer omkring hvorvidt han vil forsøge at vinde nogle enkelte bestyrelsespladser, i stedet for at gå efter en fuld overtagelse af Yahoos bestyrelse.

Forlader de en synkende skude?

Yahoo står også overfor en lang række retssager fra aktionærer, der påstår, at selskabets ledelse og bestyrelsesmedlemmer har saboteret Microsofts overtagelses-forsøg med henblik på at beskytte deres egne finansielle interesser.

Størstedelen af anklagerne går på, at bestyrelsen har forsømt deres pligt overfor aktionærerne. Yahoo kæmper samtidig med en stor mængde højt profilerede afgange fra selskabets interne rækker:

Qi Lu, administrerende vicedirektør for 'search and advertising technology', Vish Makhijani, senior vicepræsident for Yahoos 'search group', Jeff Weiner,administrerende vicedirektør for Yahoos netværksafdeling samt Flickr-grundlæggerne Caterina Fake og Stewart Butterfield.

Hertil kommer at Usama Fayyad, vicedirektør for forskning og dataløsninger, sandsynligvis søger nye græsgange i september, og der har samtidig været rygter om, at Brad Garlinghouse, senior vicedirektør for kommunikation og 'communities', også forlader virksomheden.

Oversat af Jimmie Gustafsson

Læs om hele Microsoft-Yahoo-sagen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere