Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stærkt makkerpar klar til kamp om kæmpe it-kontrakt

Stort dansk konsulenthus indleder samarbejde med ESDH-leverandøren cBrain. Makkerparret lurer på det store fælles offentlige indkøbsprojekt, FESD2.

Rambøll Informatik danser om den store FESD-kalv.

Sådan kan man betegne det seneste strategisk ryk fra rådgivnings-virksomheden Rambøll Informatik med de mange kommunale, regionale og statslige kunder.

Selskabet indleder nemlig et samarbejde med leverandøren af elektroniske sags- og dokument- håndteringssystemer cBrain.

Director Frank Papsø fra Rambøll Informatik bekræfter, at samarbejdet er igang. cBrain har da også meddelt fondsbørsen det samme.

Men kortene bliver holdt tæt ind til kroppen om det videre forløb. cBrain oplyser, at det netop står overfor at offentliggøre et nyt ESDH-produkt.

Samtidig kommer offentliggørelsen af samarbejdet med Rambøll netop som FESD1, så småt er ved at udløbe.

Frank Papsø forklarer dog, at de to parter ikke har besluttet, om de vil kaste sig over FESD2.

"Men der ville vi i givet fald nok kunne gøre det bedre," lyder beskeden.

cBrains administrerende direktør Per Tjes Knudsen afviser også, at parterne på nuværende tidspunkt har konkrete planer om at satse på FESD2.

"Men vi følger forberedelserne til FESD2 ret meget," siger direktøren.

Han forklarer, at cBrain enten stod over for at starte egen konsulentdel eller samarbejde med konsulenter med indsigt på området.

Stærkt makkerpar

Der er nok ingen tvivl om at makkerparret vil stå stærkt i det kommende fælles offentlige udbud af ESDH-systemer.

I hvert fald har Rambøll Informatik meget stærke kunderelationer i det offentlige, og cBrain har allerede flere statslige esdh-kunder i stalden.

Samtidig har alle de tre godkendte leverandører til FESD1 haft problemer med kunderne.

Det gælder Software Innovation, CSC og ScanJour og Traen og Accenture.

Flere kunder opsagde ligefrem kontrakter med leverandøren, mens andre fik sure mails fra departamentchefer.

Nu ser firmaer dog ud til at have rettet op på forretingerne og trimmet holdet, men spørgsmålet er, om det er tids nok inden FESD2 leverandørerne skal findes.

Udbud på trapperne

Ikke desto mindre nåede projektet at lande på finansministeren bord.

IT- og Telestyrelsen har sammen med Økonomistyrelsen afholdt flere møder om FESD2.

Herunder hvordan udbuddet denne gang skal skrues sammen.

FESD1 udløber ved årsskiftet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere