Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær

Dommer nægter at fremskynde Yahoo-retssag

En gruppe Yahoo-aktionærer har anmodet omfremskynding af retssagen om Yahoos undladelse af at beskytte deres interesser ved at sabotere Microsofts købstilbud. Dommer afviser.

Computerworld News Service: Yahoo-aktionærer kunne ikke bevise, at retten skulle fremskynde fastsættelsen af en dato for retssagen, har dommer William Chandler i Delawares kanslerret netop besluttet.

”Udover den voldsomme mediedækning er der ikke meget, der har ændret sig i sagsøgernes påstande, siden jeg afviste deres sidste anmodning om fremskyndelse,” skrev William Chandler.

Han fremhævede klart og tydeligt, at sagsøgerne tidligere har indgivet en lignende anmodning uden held.

I sidste uge argumenterede sagsøgerne i gruppe-søgsmålet for, at det var strengt nødvendigt at starte retssagen i juli, før Yahoo holder sin årlige generalforsamling 1. august.

Bevidst planlægning

Sagsøgerne ønskede især, at dommeren afsagde kendelse i spørgsmålet om lovligheden af en kontroversiel plan for afskedigelse af medarbejdere.

De hævder, at Yahoos ledere har vedtaget planen for at forpurre Microsofts forsøg på at opkøbe virksomheden.

Planen, der blev vedtaget kort tid efter Microsofts tilbud, starter med en ændring af, hvem der styrer virksomhedens, herunder valg af en ny gruppe direktører, som milliardinvestor Carl Icahn ønsker.

Sagsøgerne hævder derfor, at så længe planen er intakt, vil aktionærerne være tvunget til at genvælge den nuværende bestyrelse bare for at forhindre, at planen bliver sat i gang og dermed starter en massiv medarbejder-udvandring.

Ingen uoprettelig skade

Sagsøgerne påstod i en anden indgivelse i sidste uge, at Yahoos aftale om at outsource dele af sin search advertising-forretning til Google er et resultat af aktionærernes tvungne stemmer, fordi det giver Google mulighed for at ophæve aftalen, hvis det lykkes Carl Icahn at få sine kandidater valgt til bestyrelsen.

Men William Chandler var ikke overbevist om, at sagsøgernes påstande kan føre til uoprettelig skade, hvis ikke sagen fremskyndes og fastsættes til næste måned.

Han mindede sagsøgerne om, at for at fremskynde retssagen er retten også nødt til at fremskynde bestemte procedurer.

”For at gøre sig fortjent til fremskyndelse skal ansøgeren fremlægge en god grund til, at det er nødvendigt at pålægge modparten og retten denne byrde af tid, arbejde og omkostninger,” skrev William Chandler.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere