Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Martin Thorborg flytter til USA for at blive direktør

Jubii- og Spamfighter-stifteren Martin Thorborg flytter til USA for at blive direktør.

På onsdag følger 40 af Spamfighters medarbejdere selskabets bestyrelsesformand Martin Thorborg til USA, hvor han skal være direktør for selskabets amerikanske datterselskab.

"Indtil videre har vores amerikanske selskab ikke rigtig givet noget på trods af, at vi netop ansatte en direktør med branchekendskab til at køre Spamfighter US i gang," siger Martin Thorborg til Computerworld.

Udover at være chef i USA bestrider han fortsat posten som bestyrelsesformand i Spamfighter.

Resultaterne udeblev

Selskabet udvikler spamfiltre, der beskytter en virksomheds netværk mod spam og phishing-svindel

Efter et par år, hvor de ventede resultater i USA er udeblevet samtidig med, at medarbejderne har sagt op hurtigt efter ansættelsen, tager den danske ledelse nu affære.

"Jeg skal i første omgang have ansat nogle mennesker og så skal jeg sørge for, at de bliver i virksomheden og ikke bare siger op igen med det samme," siger Martin Thorborg.

Det er både salg og support, der skal styrkes med nogle flere medarbejdere, og Thorborg er optimist efter, at Spamfighter har vundet flere priser i amerikanske test af netop spamfiltre.

"Det er som om, at amerikanerne så småt begynder at se det fornuftige i den europæiske måde at udvikle på, hvor et spamfilter har en brugergrænseflade uden de 700 unødvendige knapper, amerikanske produkter ofte er udstyret med," siger Martin Thorborg.

Ingen revolution

Han forventer ikke, at han som direktør i det amerikanske datterselskab kommer til at lave en revolution.

"Men om et år skal det selvfølgelig se bedre ud, end det gør i dag. Ellers har det jo bare været penge ud af vinduet," lyder det.

Martin Thorborg tager hele familien med til USA, hvor han forventer at blive i mindst tre år. Bilen er solgt, huset skal lejes ud, konen søger job ved det amerikanske politi, og der er fundet en skole til datteren og en børnehave til sønnen.

"Om ikke andet bliver jeg i hvert fald bedre til at tale engelsk, og hele familien får en oplevelse ud over det sædvanlige," siger Thorborg, der fortsætter med at skrive sine klummer og regner med at være i Danmark fire gange om året for at passe sine bestyrelsesposter heriblandt den som formand for Spamfighter ApS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere