Artikel top billede

Dårligt salg koster danske it-bosser fed forgyldning

På grund af skuffede forventninger reducerer skærmproducenten Mermaid Technology prisen for den opkøbte virksomhed Acrossmedia med 22,5 millioner kroner.

Acrossmedia, der sidste år blev overtaget af konkurrenten Mermaid Technology, har fået kappet 22,5 millioner kroner af sin købspris.

Prisen var aftalt til i alt 35,2 millioner kroner under forudsætning af, at visse mål blev nået.

Men købet af Acrossmedia medførte ikke den forventede udvikling i salget på den korte bane, og de forventninger til 2008, som Acrossmedias tidligere ledelse havde, har vist sig at være for optimistiske.

"Resultater og validiteten i budgetterne blev ikke nået som aftalt, og vi har derfor reduceret købsprisen med 22,5 millioner kroner," fortæller Henrik Johnsen, administrerende direktør for Mermaid, der leverer skærme og digitale skilteløsninger.

Skandinaviens største

Henrik Johnsen understreger, at han fortsat anser Acrossmedia som et godt køb og en "fantastisk virksomhed," og at det samlede selskab i dag er Skandinaviens største, når det gælder forretningsområdet Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i instore marketing, informationsformidling og infotainment.

"Selvfølgelig var vi hellere gået gennem lydmuren på salgssiden, men det skal nok komme, for der er et meget stort potentiale i markedet for digital skiltning," siger Henrik Johnsen.

Den oprindelige aftalte købspris var på 35,2 millioner kroner fordelt på 2,6 millioner aktier og 2,5 millioner kroner i kontanter.

Kontantdelen forsvandt

Den justerede købspris lander på 12,7 millioner kroner svarende til lige godt en million aktier og ingen kontanter.

"Ledelsen i Acrossmedia er da muligvis skuffet over, at det alligevel ikke blev til 2,5 millioner kroner i kontanter, men Acrossmedia ejer på trods af reduktionen alligevel 13-14 procent af aktierne i Mermaid," siger Henrik Johnsen.

I halen på annonceringen af den ændrede købspris nedjusterer Mermaid sine forventningerne til regnskabsåret 2008.

Coop-aftale et plaster på såret

Den forventede omsætning reduceres fra 66–74 millioner kroner til 50–55 millioner, og det tidligere forventede EBITDA-resultat (resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger) ændres fra seks-otte millioner til et resultat mellem nul og to millioner kroner

Som et plaster på såret landede Mermaid i sidste uge en ordre om levering af digitale skilteløsninger til samtlige Coop-kædens butikker.

Ordren blev vundet efter at Mermaid Technology's DDS-løsning gennem 10 måneder er blevet testet i konkurrence med andre DDS-udbydere.




IT-JOB

Schilling ApS

DevOps Engineer

AkademikerPension

Frontend-udvikler

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

Politiets Efterretningstjeneste

Sikkerhedsspecialist til antivirusområdet i PET
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.