Artikel top billede

SAP-system flyttes fra mainframe til SQL-platform

I løbet af den kommende uge skal B&O's SAP-system flyttes fra et mainframe-miljø til en Microsoft SQL-platform. Øvelsen kræver blandt andet en minutiøs drejebog og en god plan b, forklarer projektlederen.

Projektleder Claus Olsen får svært ved at nyde sommer solen i de kommende dage. Han er nemlig ansvarlig for, at alt spiller, når NNIT skal migrere B&O's SAP-system fra et mainframe-miljø til en SQL-platform.

Arbejdet har stået på i det seneste halve års tid, men i den kommende weekend skal den sidste afgørende del af migreringen finde sted. Mandag morgen klokken fire er absolut sidste deadline, og der skal alt spille, fortæller Claus Olsen.

"Worst case scenario er jo, at vi ikke kan få systemerne op at køre, når vi har flyttet dem. Vi har lavet et fall-back scenario, hvis det skulle gå galt. Så prøver vi igen weekenden efter," forklarer Claus Olsen.

Det er forretningskritiske systemer, der skal flyttes, for ERP-systemet styrer alt lige fra produktion og lagerstyring til fakturering og økonomi.

Den 43-årige projektleder sover dog nogenlunde roligt om natten. Han regner nemlig ikke med, at plan b bliver aktuel.

Drejebog og test på test

Claus Olsen fortæller, at man blandt andet har lavet en minutiøs drejebog for forløbet og i øvrigt har foretaget flere test-flytninger.

I alt skal der flyttes 27 systemer, fordelt på i de tre SAP-miljøer produktion, test og udvikling. Systemerne er delt op i to puljer, fortæller Claus Olsen.

Den første pulje er allerede flyttet, og om få dage skal resten – det mest forretningskritiske – så også flyttes. De omkring 1,3 terabyte data, der skal flyttes, er i øjeblikket placeret hos IBM, og der er ingen let måde at foretage data-flytningen på.

Mainframe-platformen blev for lille

”Vi kører simpelthen ud med en NAS storage server, som vi kopierer data ned på. Den bliver så transporteret tilbage og koblet på vores infrastruktur, og herefter importerer vi data over på den nye SAP-platform,” forklarer Claus Olsen.

Selve importen af data tager cirka 14 timer.

Når skiftet fra mainframe-platformen overhovedet kom på tale, skyldes det, at den gamle platform ikke længere var stor nok for B&O.

"Vores mainframe-platform var ved at være gammel, og det var meget presserende, at den ikke kunne udvides mere rent fysisk. Og da vi står over for en SAP/ERP-opgradering, valgte vi så at tage springet," siger Peter Munk Larsen, der er it-chef i B&O.

Weekendens forløb er nøje planlagt. Fredag eftermiddag begynder eksporten af systemerne, og lørdag skal importeringen finde sted. Søndag går B&O i gang med at teste, om alt fungerer, som det skal.

"Det er dér, det virkelig bliver spændende, og vi begynder at trippe som nogle små børn i børnehaveklassen. Findes der fejl, skal de altså håndteres med det samme," forklarer Claus Olsen.

Omkring 22 personer – netværksfolk, storagefolk og SAP-folk – er koblet på projektet.

Claus Olsen har selv arbejdet fuld tid som projektleder siden januar og er dermed manden, der står først for skud, hvis flytningen skulle fejle.

"Det har det sådan set ok med. Jeg har ro i maven, fordi vi er så godt forberedt," siger Claus Olsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere