Artikel top billede

(Foto: Gratis)

Informationssikkerhed er mere end it-sikkerhed

Klumme: Informationssikkerhed er lige så lidt firewalls eller antivirus, som låsen i din hoveddør er en indboforsikring.

Som leder hører du sikkert fra mange sider, at informationssikkerhed, der ikke bør forveksles med it-sikkerhed, er vigtigt.

Det kan være som leder i staten, hvor du er blevet pålagt at efterleve DS 484 vedrørende informationssikkerhed. Hvis du er leder i en kommune eller region, ved du, at et lignende krav lurer lige om hjørnet.

Er du leder i en privat virksomhed, hører du begreberne DS 484, ISO 27001 eller ISO 27002 stadigt oftere, og hvis I har kunder i det offentlige, bliver I mødt med kravet om at understøtte og efterleve DS 484.

Umiddelbart vurderer du det måske som endnu et krav blandt alle de andre. Måske mest af alt som en kontrolforanstaltning og uden værdi for virksomheden.

Fortrolighed

Desuden 'lugter' det lidt af it-sikkerhedsprogrammer, der forbindes med en omkostning i lighed med de mange tusinder eller millioner af kroner, der allerede er gået den vej.

Informationssikkerhed er lige så lidt firewalls eller anti­virus, som låsen i din hoveddør er en indboforsikring. Anti­virus og dørlåse er beskyttende foranstaltninger og kun en lille del af et større emne, der vedrører informationssikkerhed.

Du kan få et overordnet indtryk af informationssikkerhed ved at læse indledningen til DS 484 eller ISO 27002. Det giver dig en forestilling om, hvad standarderne indeholder og har som formål.

Krav til medarbejderen

Lidt forenklet kan man sige, at informationssikkerhed er et spørgsmål om en til stadighed relevant og afstemt efterlevelse og opnåelse af fortrolighed, integritet og tilgængelighed både internt og eksternt.

Umiddelbart vil du sikkert være enig i, at informationssikkerhed er vigtigt, og samtidig mene, at det allerede er til stede i virksomheden. Men du bruger sikkert mere tid på at følge op på f.eks. budgetter, resultater og likviditet. Det er helt naturligt, men forholdet kunne være bedre.

Drøft emnet med forretningen, HR og it i kombination. It bør deltage, fordi der er sat strøm til det meste i en virksomhed.

Det er vigtigt, at ledelsen og forretningen driver processen, så sikkerhed bliver et relevant middel for forretningen og ikke et løsrevet mål om sikkerhed 'no matter what'.

Din og ledelsens vigtigste rolle i forbindelse med informationssikkerhed er løbende at vurdere, beslutte og kommunikere, hvilke krav og forventninger virksomheden bliver mødt med samt ønsker at indfri. Det er afgørende for, at forretningen kan agere efter hensigten.

Højst 40 procent it-fokus

Når du etablerer en funktion for informationssikkerhed, bør du sikre, at personen har mindst 40 procent forretningsforståelse, 20 procent proces- og arbejdsgangsforståelse og højst 40 procent it-fokus.

Placer funktionen højt i organisationen og helst ikke i it-afdelingen. Giv funktionen den fornødne opbakning og de fornødne beføjelser.

Engager dig selv overordnet i arbejdet. Du vil sikkert opleve det interessant, når du først har sat dig ind i det, og ikke mindst relevant.

Sidst, men ikke mindst, vil det styrke dit overblik, give dig viden og beslutningskompetence.

Informationssikkerhed er et spørgsmål om at beskytte og styrke forretningens mål og handlinger ikke andet.

Niels Madelung er projektchef i Dansk Standard.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere