Artikel top billede

Brand koster Just-Eat-restauranter 600.000 kroner

Branden hos hostingfirmaet Interxion betyder, at Just-Eat-restauranter må se en omsætning på 600.000 kroner gå op i røg. Nu kræver Just-Eat garanti for, at noget lignende ikke vil ske igen.

Tusindvis af pizzaer blev ikke bragt ud i går, da Danmarks pizzakonger, Just-Eat, gik i sort, som følge af branden hos hostingfirmaet Interxion.

Det kostede Just-Eats restauranter cirka 4.000 ordrer til en anslået værdi af 600.000 kroner, hvoraf Just-Eat modtager 8,75 procent, oplyser Just-Eat.dk's administerende direktør, Morten Larsen, til Computerworld.

Branden hos Interxion brød ud klokken 19.15, og lidt før klokken 20.00 gik Just-Eat i sort.

"600.000 kroner er rigtigt mange penge. Det blev så dyrt, fordi det skete midt i et meget travlt tidsrum, men det skete på et mere kritisk tidspunkt for Just-Eat i England, hvor de som bekendt er en time bagefter," siger Morten Larsen.

Han oplyser, at både Just-Eat i Danmark, England, Sverige, Holland og Island blev ramt.

Uro i maven

Lige nu overvejer Just-Eat.dk, hvordan selskabet kan undgå, at det sker igen.

Som følge af uheldet overvejer Just-Eat nu, om det kan betale sig at lave en back-up løsning, hvor der står en replika i et andet land, som kan tage over i tilfældet af endnu et nedbrud.

I eftermiddag skal Just-Eat have et møde med hostingfirmaet Interxion, hvor Just-Eat kræver sikkerhed for, at nedbruddet ikke kan gentage sig.

"Det er naturligvis svært at gardere sig mod en brand, men lige nu har vi brug for at få ro i maven. Vi vil have en sikkerhed for, at det ikke kan ske igen," siger Morten Larsen, der ikke har fået meget søvn i nat.

"Vi kom først op at køre klokken 05.20 i nat. Vi havde en mand på standby hele natten, og jeg blev løbende orienteret med telefonopkald og sms-beskeder," siger Morten Larsen.

Just-Eat.dk vandt Købmandsprisen, da Computerworld i marts 2008 uddelte årets E-handelspris.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren