Artikel top billede

(Foto: gratis /)

IBM protesterer over dansk Palmisano-afhøring

IBM protesterer over, at Sam Palmisano er indkaldt som vidne i retssagen mod Claus Bobjerg Juul om en hemmelig jobkartel-aftale med Mærsk.

IBM protesterer over, at topchef Sam Palmisano er indkaldt som vidne i sagen om en hemmelig jobkartel-aftale mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk.

Det fremgår af en fax, som IBM har sendt til retten.

"Sagsøgte må generelt protestere overfor denne vidtløftigelsesgørelse af sagen, som den af sagsøger varslede vidneførsel er udtryk for," lyder det i ægte advokatsprog fra IBM's jurist Søren Juul.

Konkret beder it-giganten om, at selskabets internationale topchef bliver afskåret fra at vidne.

"Sagsøgte må særligt protestere overfor begæringen om at måtte gennemføre en afhøring af Chairman, President and Chief Executive Officer Samuel J. Palmisano, IBM Corporation, USA, og jeg skal anmode om, at denne vidneførsel afskæres," skriver IBM videre i faxen.

IBM henviser til § 341 i retsplejeloven, der siger, at "bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen, kan ikke finde sted."

Endelig mener IBM, at hovedforhandlingen i sagen bør kunne gennemføres på en retsdag.

Opkøb hos Mærsk

Den hemmelige jobkartel-aftale blev indgået i forbindelse med IBMs overtagelse af Maersk Data, som A.P. Møller - Mærsk solgte for i omegnen af 3,5 milliarder kroner.

I sagen kræver Claus Bobjerg Juul 199.000 kroner i erstatning af IBM, fordi der intet stod i hans ansættelsekontrakt om den hemmelige aftale.

Ifølge ansættelsesbevisloven skal alle "væsentlige vilkår" fremgå af kontrakten.

Sagen kan få principiel betydning for mange it-ansattte, der har været underlagt hemmelige jobkartel-aftaler.

Computerworld har udover afsløringen af aftalen mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk dokumenteret eksistensen af en række andre jobkartel-aftaler i it-branchen.

WM Data erkendte selv under en sag i Sø - og Handelsretten, at have 300 jobkartel-aftaler med kunder og leverandører.

Mystik: Hvem kender aftalen hos IBM?

Hos Prosa undrer man sig over, at ingen hos IBM angiveligt vil kendes ved aftalen.

Leder af den juridiske afdeling Hanne Lykke Jespersen forklarer, at hun var overrasket, da IBM fortalte, hvordan de ville være repræsenteret ved retssagen.

"Det er helt unaturligt og usædvanligt, at IBM ikke er repræsenteret af den administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen. Vi har så overvejet, at det måske er fordi, det slet ikke er ham, der har det indgående kendskab til aftalen. Vi har vurderet, hvem der så har det og fundet at rigtigt meget peger på Sam Palmisano," siger hun.

"At han er højt på strå har ikke betydning for os," siger hun.

Hun peger på, at aftalen er affattet på engelsk, at den tilsyneladende ikke er indgået mellem de danske afdelinger men mellem de to internationale giganter, at aftalen selv for så store virksomheder er usædvanlig stor og at Sam Palminsano faktisk var i Danmark, da aftalen blev underskrevet.

Hanne Lykke Jespersen understreger, at man skal huske på, at IBM slet ikke har villet bidrage til sagens opklaring.

"Aftalen vil de ikke fremlægge. De vil ikke fremlægge noget af det, vi har bedt om. De læner sig tilbage og siger, at vi ikke kan bevise noget, selv om de selv over for medarbejderne har erkendt, at det var rigtigt, hvad Computerworld afslørede," siger hun.

"Derfor må vi selvfølgelig forsøge at finde de vidner, som vi vurderer kan kaste lys over sagen," siger hun.

Ekspert tvivler på at Sam dukker op

Tidligere har advokat og phd. stipident Lotte Hansen vurderet, at det er tvivlsomt, om Sam Palmisano nogensinde kommer til at vidne i sagen.

Det selvom han mod ekspertens forventning skulle blive indkaldt.

"Det er kun i sager, hvor et vidneudsagn er helt essentielt og uundværligt for retssagen, at en part kan indstævne et vidne med vidnepligt," siger hun.

"Det vil næppe ske i en sag som denne," siger Lone Hansen.

Politisk røre

I næste uge kommer poltikerne på banen i sagen om de hemmelige jobkarteller.

Tirsdag skal folketingets partier mødes med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for anden gang at drøfte et muligt bredt forlig, der skal forbyde de hemmelige aftaler.

Og torsdag er et samråd med ministeren og justitsminister Lene Espersen programsat.

Det er dog uvist om samrådet gennemføres, hvis parterne finder en fælles løsning inden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering