Artikel top billede

Politisk undren over splittelse i OOXML-udvalg

Flere danske it-politiske ordførere er overraskede over, at OOXML-udvalget hos Dansk Standard har været totalt splittet. Det vil få konsekvenser, siger Morten Helveg Pedersen (R).

Christiansborg-politikerne er overraskede over, at Dansk Standards OOXML-udvalg i forbindelse med ISO-godkendelsen af Microsoft-formatet har været så splittet, som det er tilfældet.

Godt halvdelen af udvalgets medlemmer forstår ikke, at det kunne blive et ja. Kun kommercielle spillere som eksempelvis Microsoft og selskabets partnere tilkendegav en positiv holdning til at få blåstemplet OOXML-formatet.

“Det er en dybt ulykkelig sag,” siger Morten Helveg Pedersen (R), der er en af arkitekterne bag B103, beslutningsforslaget om åbne standarder i det offentlige.

”Jeg får også mange henvendelser, der indikere stor splittelse i dette spørgsmål, og det har været ødelæggende for sagen, at der ikke tales åbent om tingene,” siger Morten Helveg Pedersen.

“Det er der ingen, der er tjent med.”

Nye spørgsmål på banen

“Computerworlds oplysninger rejser en række nye spørgsmål i forhold til beslutningen fra Dansk Standard, og jeg vil helt konkret rejse spørgsmålet over for ministeren,” siger Morten Helveg Pedersen.

Det splittede udvalg har også fået den tidligere fortaler for begge standarder, Venstres it-ordfører Michael Aastrup til at tage sagen op til genovervejelse.

“Et så splittet udvalg er nyt for mig. Det gør naturligvis indtryk, og vi vil se nærmere på det,” lyder det fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

Han forklarer dog, at det er en langstrakt proces med at vurdere, om det offentlige Danmark skal kaste sig over OOXML eller konkurrenten ODF eller begge formater, når prøveperioden løber ud om et års tid.

Michael Aastrup Jensen har tidligere være fortaler for, at begge dokumentformater skulle implementeres i den offentlige sektor.

“Det er vel at mærke kun, hvis prøveperioden forløber tilfredsstillende. Og det har vi ikke taget stilling til endnu,” understreger han over for Computerworld.
Uvildigt ekspertpanel

Videnskabsministeren er tavs

Prøveperioden udløber 1. juli 2009.

Forinden har it-ordførerne på Christiansborg besluttet, at både Konkurrencestyrelsen og et uvildigt ekspertpanel skal vurdere de tekniske, forvaltningsmæssige og ikke mindst konkurrencemæssige aspekter ved implementeringen af OOXML og format-konkurrenten ODF i den offentlige forvaltning.

Computerworld har kontaktet Videnskabsminister Helge Sander (V) for at få en kommentar, men han er ikke vendt tilbage med svar på henvendelsen.

Helge Sander har dog tidligere afvist, at Dansk Standard har begået fejl i sin behandling af dokumentstandarden OOXML. Det fremgår af det svar, han har givet på et spørgsmål til ministeren fremsat af Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

“Jeg har ikke grund til at betvivle, at Dansk Standard – som er en privat, selvejende virksomhed under Økonomi- og Erhvervsministerens ressort – har håndteret den omtalte opgave på bedste måde,” lød det dengang fra videnskabsministeren.

Læs mere om splittelsen i fredagens trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere