Artikel top billede

Rigmand opkøber Yahoo-aktier for milliarder

Den kontroversielle amerikanske rigmand Carl Icahn har i al stilhed opkøbt aktier for milliarder i Yahoo, efter Microsofts trak sit købs-tilbud tilbage. Kup kan være på vej.

Mangemilliardæren Carl Icahn – der for alvor har sat rav i den hos Motorola – har i al stilhed i den seneste tid opkøbt omkring 50 millioner Yahoo-aktier.

Ifølge Wall Street Journal har han købt alle de omkring 50 millioner aktier, siden Microsoft for et par uger siden trak sit opkøbstilbud på Yahoo tilbage.

Ifølge avisen er Carl Icahn tæt på at indlede et forsøg på at vælte i hvert fald dele af Yahoos bestyrelse, når selskabet 3. juli afholder sin årlige generalforsamling.

Formålet er at få presset både Microsoft og Yahoo tilbage til forhandlingsbordet, hedder det.

Ifølge Wall Street Journal overvejer Carl Icahn for tiden, om han skal indstille en helt ny bestyrelse på 10 mand, eller om han kan nøjes med at indstille en delvis ny bestyrelse.

Aktionærer forener sig

De 50 millioner aktier svarer til blot 3,5 procent af den samlede aktie-kapital og har en samlet værdi på omkring 6,4 milliarder kroner.

Ifølge Wall Street Journal følger forskellige investerings-fonde nøje med i Yahoos udvikling for tiden. Det sker ikke mindst med henblik på på et tidspunkt at gå ind og opkøbe andele.

Avisen skriver, at flere store Yahoo-aktionærer i de seneste dage har taget kontakt til Carl Icahn og anmodet ham om at involvere sig i Yahoo.

Det er sket, fordi flere af selskabets aktionærer er voldsomt utilfredse med Yahoo-ledelsens dispositioner i forbindelse med Microsofts forsøg på at købe selskabet.

Aktionærerne mener, at Yahoo-ledelsen ikke har varetaget aktionærernes interesser med dens modstand mod Microsofts bejleri.

Deres synspunkter understreges af, at Yahoo-kursen er faldet voldsomt, efter Microsoft for et par uger siden trak sit tilbud tilbage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren