Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Smedegaard: It og ledelsesmodellen har ikke virket

Topchef Nils Smedegaard Andersen fra Danmarks største selskab, A.P. Møller - Mærsk, forklarer hudløst ærligt, at problemer med it og ledelsesmodellen er skyld i manglende rentabilitet hos Maersk Line.

A.P. Møller - Mærsk er nu igennem en større fyringsrunde på 3.000 medarbejdere.

Og det får den administrerende topchef Nils Smedegaard Andersen til åbent at tale om selskabets store it-problemer.

Han forklarer, at Maersk Line, der blev ramt af it-problemerne, først vil være tilstrækkeligt rentablet om tre til fem år.

"Vi har i hvert fald ikke fået rentabiliteten med, og vi har ikke fået systemerne op at køre. Det er de reelle facts. It og ledelsesmodellen har ikke virket. Netop måden at lede på er så afgørende for en virksomhed som vores, som jo er en servicevirksomhed. Vi er til for kunderne," siger Nils Smedegaard i et interview med Berlingske Business.

Til avisen forklarer han, at han dog ikke er afskrækket fra nye opkøb i fremtiden.

It-problemerne blev i sin tid forværret væsentlig af, at det danske rederi opkøbte P&O Nedloyd.

I rettesatte

En tidligere skibsreder fra A.P. Møller - Mærsk har været fortørnet over, at selskabets krise er blevet tillagt tiden før it-problemerne.

Anerkendte Ib Kruse gjorde det klart, hvor ansvaret for problemerne lå.

"Maersk Lines resultater for 2004 og 2005 var gode, og der var dengang ingen snak om metaltræthed. Så kom opkøbet af P&O, der sammen med it-problemer resulterede i dårlig daglig operation, tab af markedsandele og store indtægtstab. Det er derfor uklædeligt, at man nu søger at skubbe den primære skyld herfor tilbage til tiden før købet af P&O," lød det fra Ib Kruse i et læserindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Også tidligere topchef Ib Fruergaard følte trang til at skrive en læserbrev, da danske søfolk angiveligt var i fyringsfarezonen.

"Systemguruer" havde skylden for problemerne, lød det fra ham.

Nils Smedegaard Andersen lader nu altså også klart forstå, hvor problemerne ligger begravet.

1,3 milliarder

It-problemerne kostede A.P. Møller-Mærsk 1,3 milliarder kroner i rene it-udgifter.

Hertil kommer et ukendt beløb på image-kontoen og tab af tillid hos kunderne.

Da it-problemerne var på sit højeste, fik kunderne den forkerte fragt til den forkerte pris og på et andet tidspunkt end aftalt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis