Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

CSC får kun en luns af TDC's store IBM-aftale

TDC's nye aftale med CSC dækker kun dele af den aftale, som var på trapperne med IBM. Telekæmpen forhandler stadig på andre områder.

Selv om CSC i dag har vundet en stor TDC-kontrakt foran konkurrenterne i en ny milliardaftale, er det langt fra alle TDC's it-opgaver, som CSC fremover skal levere.

TDC understreger, at aftalen ikke dækker lige så mange områder som den store, kuldsejlede IBM-aftale, der aldrig kom ud af støbeskeen.

Efter IBM og TDC i januar underskrev en omfattende hensigtserklæring, og siden skrottede den igen, har TDC nu lavet en mindre aftale, der dækker en del af de opgaver, som ellers var på vej til IBM.

Jørgen Jakobsen, direktør i IT Norden i TDC, forklarer, at en af grundene til, at det endte med at blive CSC, som fik opgaven, er TDC's ønske om at begrænse antallet af leverandører.

"Vores strategi er at konsolidere antallet af leverandører. Nu har vi lavet en aftale med CSC, som vi har store forventninger til," siger Jørgen Jakobsen.

TDC oplyser samtidig, at der stadig foregår forhandlinger om de resterende dele af omstruktureringen af firmaets enterprise architecture.

Forhandlinger som TDC dog ikke vil udtale sig om, før der ligger en endelig aftale.

CSC i kerneposition

Med konsolideringsstrategien i TDC er der også en direkte sammenhæng mellem den nye ordre og den ordre CSC landede for et års tid siden.

Her fik CSC til opgave at drive telekæmpens it-infrastruktur.

"Den nye aftale adskiller sig fra den aftale, der blev indgået med CSC i marts 2007. Denne aftale, der den gang havde en samlet værdi på cirka 330 millioner, var fortrinsvis fokuseret på drift af it-infrastruktur, altså drift af hardware, netværk, datastorage og den slags," siger Jørgen Jakobsen.

"Den nye aftale handler om drift og videreudvikling af TDC's eksisterende portefølje af softwareapplikationer," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere