Artikel top billede

Virksomheder ignorerer sikkerhedstrusler fra nettet

Erhvervsledere fokuserer alt for lidt på de sikkerhedstrusler fra nettet, mener ICANN. Dansk sikkerhedsekspert opfordrer virksomhederne til at vågne op, før det det er for sent.

Erhvervsledere undervurderer i stor stil de sikkerhedstrusler, virksomheder udsættes for via internettet.

Det mener præsidenten for the Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), der driver internettets domænenavnesystem.

"Der er en tendens til at fokusere på spam, phishing og andre ting, fordi det er på pc'en, men hvor mange holder øje med virksomhedsspionage?" spørger ICANN-præsidenten Paul Twomey.

ICANN vil derfor have erhvervslederne til at fokusere langt mere på sikkerhedstrusler fra nettet.

Samme billede i Danmark

Og også i Danmark er der for lidt fokus på trusler fra nettet, mener dansk sikkerhedsekspert.

"Jeg er fuldstændig enig. Problemet er, at angreb i dag er langt mere organiseret. Det sker blandt andet ved at plante kode gennem for eksempel SQL og HTML-angreb mod usikre websider. Så når folk surfer rundt på nettet, kan de blive eksponeret for skadelig kode uden at vide det," siger sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS Security Group.

"Det skal virksomhederne se at få øjnene op for. Det er nemlig ikke fiktion, men den skinbarlige sandhed, at denne slags usynlige angreb er i kraftig vækst."

Fortsættes

Sådan sikrer man sig mod webangreb

Peter Kruse peger på, at angrebene kan forårsage tab af alt lige fra login-data til forskellige systemer, vpn-systemer, citrix-gateways, dokumenter eller forskellige andre ting på brugernes computere.

Derfor opfordrer sikkerhedseksperten virksomhederne til først og fremmest at have styr på tre ting.

"For det første skal brugerne uddannes i it-sikkerhed og spilleregler på nettet," siger Peter Kruse.

Med det mener han blandt andet, at brugerne skal opdrages til ikke at bruge flytbare medier som for eksempel ikke-godkendte USB-nøgler eller mobiltelefoner på virksomhedens pc'er.

Derudover skal der opsættes regler for åbning af e-mails og filer, som brugerne modtager via nettet samt for udlevering af passwords.

En anden vigtig ting er opdatering af tredjepartsprodukter, der ikke har automatiske opdateringer, i Windows.

"Man skal kigge på, hvilke tredjepartsprodukter der ligger på virksomhedens pc'er og kontrollere, hvilke tredjepartsprodukter der kan installeres af brugerne selv," siger Peter Kruse.

Den tredje ting, som virksomhederne skal have styr på, er lognings-procedurer.

"Det vil sige, at virksomhederne på systematisk vis skal logge hændelser i systemet, logge hvem der går ind i systemet og logge trafik ind og ud af internettet, så data kan korreleres på tværs af systemer," siger Peter Kruse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere